IdrætsPlatformens årsberetning: Den brede idrætssektor skal mere med i kampen
Nye perspektiver på idræt er det, det handler om. Her viser Torben Kjeldsen fra en af landets største idrætsforeninger, Randers GF, sit perspektiv på IdrætsPlatformens studietur til Skotland i maj 2025.
Skriftlig beretning
IdrætsPlatformen Danmark holder generalforsamling og konference i Hafnia-Hallen i Valby den 18. maj 2026 kl. 16.30. Se indkaldelse og dagsorden på dette link.
Idrætten og idrættens potentialer for samfundet har aldrig været mere relevante end i disse år. Men samtidig opererer foreningen IdrætsPlatformen i en sektor, der hverken politisk eller ved egen kraft helt formår at løfte sektoren strategisk og få nedbrudt siloerne mellem delsektorerne i idrætten og i forhold til det øvrige samfund. Vi er nødt til at tænke mere på tværs af sektoren, hvis vi skal levere bedre på udfordringerne.
IdrætsPlatformen blev stiftet i corona-tiden i 2020 for at skabe et mødested og udviklingsforum for dialog, kompetenceudvikling og samarbejder på tværs af den brede idrætssektor. Alle er velkomne, fra yngste sportsmanagementstuderende til den største kommune eller idrætsudbyder.
Siloerne skal væk. Vi skal fremme nytænkning og nye samarbejder.
Hvordan går det med det?
Vi kan ikke påstå, at IdrætsPlatformen har haft held til at ændre afgørende på den nationale idrætspolitiske kurs for idrætten i 2025, men vi tør godt påstå, at vi bidrager med inspiration, konkrete aktiviteter, ideer og lancering og fastholdelse af væsentlige idrætspolitiske dagsordener og potentialer.
IdrætsPlatformens årsberetning for 2025 er opdelt i tre dele:
1) Omverden og centrale udviklingstræk i idrætssektoren og behovet for en bredere idrætspolitik
2) IdrætsPlatformens aktiviteter
3) Foreningen IdrætsPlatformen Danmark som organisation
1) Omverden og centrale udviklingstræk i idrætssektoren og behovet for en bredere idrætspolitik
Lad os først lige se på idrætssektoren som helhed. Et af IdrætsPlatformens formål er at skabe en bredere, mere involverende idrætspolitik i trit med den faktiske udvikling og behovene i idrætssektoren.
Særligt den statslige idrætspolitik er fastlåst økonomisk og strukturelt, men der er bevægelse i nationale og kommunale idrætsorganisationer og måske en stigende forståelse for, at vi skal tænke idrætten i et bredere økosystem? Her bidrager IdrætsPlatformen alt det, vi kan.
I 2023 udgav IdrætsPlatformen ’Idrætssektoren i tal’ med en samling af centrale tal og tendenser for den danske idrætssektor. Vi kondenserede tendenserne i 13 centrale udviklingstræk for idrætssektoren, som alle fortsat er uhyre relevante.
IdrætsPlatformens arbejde orienterer sig i høj grad efter disse udviklingstræk i konkrete aktiviteter og i ekstern kommunikation.
Måske skal vi lige gentage de ’13 centrale udviklingstræk’ uden at gå i detaljer med dem. Læs en uddybning af alle 13 punkter på dette link:
1. Befolkningssammensætningen ændrer sig på landsplan og helt lokalt.
2. Arbejdsmarkedet er i hastig forandring.
3. Idrætssektoren er selv en del af fremtidens arbejdsmarked.
4. Skævhed og ulighed i idrætsdeltagelsen er en kronisk udfordring med behov for stabile løsningsmodeller.
5. Idrættens klassiske organisationsbillede suppleres af nye aktører.
6. Aktivitetsbilledet og befolkningens idrætsvaner forandrer sig og presser det gængse organisationsbillede.
7. Fodbold er et helt univers for sig selv.
8. Teknologien påvirker idrætssektoren på alle niveauer.
9. Det frivillige engagement i idrætten går fra dybe rødder og vedholdenhed til en mere spontan involvering.
10. Idrættens infrastruktur kan bringes mere i spil og gøres mere relevant.
11. Bæredygtighed bliver konkret.
12. Digitaliseringen stiller krav til idrættens kommunikation og brugervenlighed.
13. Nye aktører og tilgange har behov for en stærkere placering i de offentlige støttestrukturer og beslutningsprocesser på idrætsområdet.
Hvis vi skulle aktualisere de 13 centrale udviklingstræk efter 2025, ville vi beholde dem alle samt tilføje yderligere to selvstændige bullets i forhold til de centrale udviklingstræk:
14. Den demokratiske og regelbaserede verdensorden er under pres, hvilket udfordrer og stiller krav til idrætten
Hermed menes, at verdens stormagter i stigende grad er ledet efter samme recept som de korrumperede, personfikserede og topstyrede organisationer, vi gennem mange år kender alt for godt fra idrættens internationale specialforbund. Uroen i verden betyder, at basale grundforudsætninger for vores demokrati og tilværelse som militær og territorial sikkerhed, demokratisk institutioner og retssikkerhed, energiforsyning og fødevareforsyning ikke nyder samme grundlæggende stabilitet som tidligere. Den udvikling stiller i høj grad også krav til idrætten, som kan bidrage med både fysisk træning og uddannelse, mental robusthed, civile netværk samt skabe demokratiske platforme og mødesteder på tværs af samfundslag. Vi er tilbage til tidligere århundreder med samme behov for at gentænke og indtænke idrætten i et folkeoplysende og demokratisk perspektiv.
Samtidig må man konstatere, at dansk idræt på eliteniveeau er del af et internationalt sportssamfund, hvor de bærende værdier og magtstrukturer i stadigt højere grad skifter fra demokrati til autokrati. Parløbet mellem FIFA og USA’s præsident om FIFA’s fredspris og USA’s selvbestaltede ’Fredsråd’ er det tydelige symbol. Vi styrer helt enkelt mod en idrætsverden, som dansk idræt i tiltagende grad kan få svært ved at forsvare eller orientere sit elitearbejde imod.
15. Folkesundhed og folkesundhedsloven kræver strukturel udvikling af idrætssektoren
Med intentionen om at udvikle en folkesundhedssundlov og med de stærkt bekymrende tal for udviklingen i fysisk aktivitet, overvægt, smerter og skader i bevægeapparatet, stress og psykiske sygdomme, er der bud efter træning, motion, træningskoncepter og stærkere (trænings)fællesskaber for idrætsuvante borger som aldrig før. Den nationale sundhedsprofil, som netop er offentliggjort, er nærmest et katalog af argumenter for, at idrætten skal positionere sig bedre til at byde ind på folkesundhed.
Vi har i Danmark traditionelt været stolte af et kulturpolitisk syn på idrætten og tøvet med at ’instrumentalisere’ idrætten, men det ændrer altså ikke på, at folkesundheden og en fysisk aktiv befolkning er en dagsorden, som idrætten bør kunne levere bedre på. Idrættens såkaldte kulturpolitiske forankring og præmis om aktivt medborgerskab må ikke blive en sovepude eller barriere for idrætssektorens fokus eller kompetence til at levere effektivt og kompetent på konkrete borgernære og samfundsmæssige behov for dem, der har mest behov.
Region Midtjylland lancerede den 9. april tallene for folkesundhed fra ‘Hvordan har du det?’ undersøgelsen. Sagt kort: idræt og fysisk aktivitet er ikke nok på banen i forhold til danskernes sundhed.
Politisk handling og overblik er påkrævet
De centrale udviklingstræk og den grundlæggende nationale idrætspolitik i Danmark rejser nogle spørgsmål, som IdrætsPlatformen til hver en tid vil forfølge:
Hvor er den strategiske tænkning fra politisk hold i forhold til idrætssektorens store udfordringer og potentialer?
Hverken investeringer, grundlæggende organisering eller involvering af idrætssektoren på nationalt plan i Danmark afspejler idrætssektorens udvikling og de centrale udviklingstendenser i sektoren.
Sagt lidt populistisk: Alt er i spil i samfundet – undtagen idrættens centrale strukturer og den måde, samfundet investerer i idrætsudvikling på.
Tværtimod kan man i disse år opleve den formelle idrætsundervisning i grundskole og på ungdomsuddannelser under pres, og man kan opleve videregående uddannelser under direkte nedlukning eller kraftig dimensionering. Imens peger fremtidstendenserne på et stigende behov for idrætsfaglige kompetencer og menneskelige ressourcer, hvis vi skal implementere stærke bevægelseskompetencer og skabe relevante og motiverende træningstilbud for bredere befolkningsgrupper.
Ligeledes har IdrætsPlatformen ved flere lejligheder efterlyst strategiske indsatser for at styrke socialt eller sundhedsorienterede NGO’er og for at fremme omstillingen af idrætsfaciliteter til hubs og katalysatorer for lokal idrætsudvikling.
Vi har brug for et idrætslandskab med flere stærke organisationer og aktører, der både kan byde ind på partnerskaber og dokumentere deres indsatser. Når vi ikke har det allerede, skyldes det i princippet, at den førte idrætspolitik ganske enkelt er med til at skabe skæve styrkeforhold blandt aktørerne i den brede danske idrætssektor. Sektoren rykker for langsomt, fordi strukturerne spænder ben for sig selv – ikke fordi et bredt felt af aktører ikke sidder klar i startblokkene.
Imens kan vi bare konstatere, at nøgleindikatorerne for idrætsdeltagelse, fysisk aktivitet og en række centrale folkesundhedsudfordringer ikke udvikler sig, som de burde – og som sektoren egentlig har ressourcer til at byde ind på.
Idrætsforeningerne er vigtige, men kan ikke alene aktivere danskerne i idræt og fællesskaber. Kilde: CFR, medlemstal
2) IdrætsPlatformens aktiviteter i 2025
IdrætsPlatformen gennemførte 20 webinarer og onlinemøder i 2025. Deltagelsen er altid præget af engagement, og vi har altid kompetente oplægsholdere og inspirerende faglig dialog mellem deltagerne ved disse webinarer.
Webinarer er højeste mode længere som i coronatiden, og der er mange om buddet, men de små arrangementer er med til at holde os skarpe, og det at vi har en foreningskonstruktion bag IdrætsPlatformen giver os “hjemmel” til at blande os og rejse de rigtige spørgsmål.
IdrætsPlatformen deltog igen i 2025 (og 2026) i mange debatter og sessioner på Idrætsmødet i Aalborg, og bidrog med godt læste debatindlæg i Idrætsmonitor samt med en halv snes eksterne oplæg i forskellige sammenhænge. Vi kommer bredt ud, både til faciliteter, idrætsorganisationer, foreninger og kommuner.
Vi deltager i aftagerpaneler på videregående idrætsuddannelser i både Aarhus og Odense og var i 2025 inviteret til at bidrage med oplæg på Idrætsuddannelsen i København på et internt seminar.
Mest værdifuld er dog den ofte uhyre lærerige og inspirerende sparring med bestyrelsesmedlemmer, medlemmer og kolleger i sektoren. IdrætsPlatformen giver kort sagt en ’hjemmel’ til at blande sig i relevante udviklingstræk og sparre formelt eller uformelt om relevante problemstillinger.
Studieturen i 2025 gik til Skotland. En fantastisk tur med fokus på facilitetsdrift, folkesundhed gennem idræt, outdoor og community sport (lokalsamfundssport med sociale, lærings- eller sundhedsmæssige komponenter). Vi har noteret os, at flere danske fodboldklubber begynder at bevæge sig ind i community fodbold.
Idrættens Branchedage er et flagskib. Arrangementet den 11.-13. november var i en særdeles positiv udvikling med i alt ca. 1.200 gæster forbi over de tre dage og et tætpakket konferenceprogram. Vi er ved at få skabt et fantastisk mødested for alle aspekter af god facilitetsdrift og udvikling af idrættens rum og rammer og faciliteternes rolle i samfundet. Vi glæder os allerede til næste udgave den 3.-5. november 2026.
Ca. 1.200 gæster kiggede forbi Konference og Messe på Idrættens Branchedage den 11.-13. november 2025.
Nyhedsbrevet kom godt i luften med ca. 2.400 abonnenter. Det blev til 16 udgivelser i 2025. Vi vil gerne øge kadencen og skabe en platform, hvor idrættens mange mindre (landsdækkende) aktører kan nå vider end til deres eget kernepublikum. Vi har altid baggrundsartikler eller kommentarer med nye data og perspektiver i nyhedsbrevene.
Vi vil gerne påvirke idrættens dagsordener og gør det både i nyhedsbrevene og med opslag på sociale medier – især LinkedIn, hvor IdrætsPlatformens opslag kan have flere tusinde visninger og snesevis af interaktioner, når vi formår at ramme LinkedIns algoritme på det rigtige ben.
Idrættens kalender blev lanceret. I første omgang i en simpel udgave, men med synlighed for masser af kommende (og afviklede) arrangementer i sektoren. Vi vil gerne skabe en portal for uformel kompetenceudvikling på tværs af hele den brede idrætssektor. Det er præcis en sådan synlighed og italesættelse af idrætten som en seriøs sektor, der kan videreudvikle idrætssektorens rolle og selvforståelse.
Deltagelse i EOSE’s årsmøde og aktiviteter. Vi monitorerer udviklingen på idrættens arbejdsmarked og har både et meget stærkt netværk, indblik i andre landes modeller og gode data. Vi har en klar ambition om at udarbejde en rapport med strategisk og faktuel fokus på idrætssektoren som arbejdsmarked i 2026 – alle byggestenene ligger klar i skuffen.
Den danske idrætssektor er proppet med talentfulde unge mennesker, men formår vi som sektor at få dem til at blive og se idræt som en relevant karrierevej? Hvis vi ikke rammer den, kommer idrætten til at mangle arbejdskraft og kompetencer til at skabe de dynamiske og bæredygtige idrætsmiljøer i foreninger, privat sektor, faciliteter og hos sociale og sundhedsorienterede NGO’er, som idrætten fortjener.
Den danske idrætssketor har den højeste grad af deltidsbeskæftigelse i Europa. Hvordan tænke vi kreativt og gør idræt til en attraktiv karrierevej for fremtidens talenter i foreninger og faciliteter? Kilde: EOSE 2025.
3) IdrætsPlatformen som organisation
IdrætsPlatformens arbejde baserede sig også i 2025 på frivillig arbejdskraft. Vi er afhængige af medlemsindtægter og indtægter fra events og arrangementer. Kassen rækker til at betale de administrative omkostninger og de ret dyre omkostninger til kommunikation og tilmeldingssystemer. Vi kommer ud af 2025 med et tilfredsstillende resultat på 32.128 kr.
Vi kigger misundeligt til bl.a. Holland, hvor idrættens tilsvarende platforme har formået at få både en formel rolle i de idrætspolitiske strukturer samt sikre sig en vigtig driftsstøtte fra regeringen. Der er vi ikke endnu. Vi skal arbejde os til en mere bæredygtig organisation i samarbejde med medlemmer, fonde og andre interessenter.
Hvis vi havde flere lønkroner at sætte ind på styrket politisk arbejde, kommunikation og projektudvikling, kunne vi styrke vores impact og aktiviter betydeligt.
Det ligger i konceptet ”Platform”, at vi som platform netop skal spiller andre bedre. Men selv om vi allerede har impact og mange gode samarbejder, har vi endnu ikke knækket koden til at få selve IdrætsPlatformen etableret som en driftsmæssigt stærk og konsolideret aktør i idrætslandskabet. Vi leder efter finansiering til mindst en halvtidsstilling, ekstern bistand og evt. studentermedhjælp til praktiske opgaver i 2026.
Tusind tak til medlemmer, bestyrelse og interessenter for 2025.
En særlig tak til formand Enver Hansen og bestyrelsesmedlem Sebastian Bærnthsen, der arbejdsmæssigt har fået flere opgaver uden for idrætten og derfor ønsker at forlade deres poster i bestyrelsen. Vi har flere tilkendegivelser fra kvalificerede afløsere til disse bestyrelsesmedlemmer.
Vi ses til generalforsamling i Hafnia-Hallen i Valby den 18. maj klokken 16.30.
Tilmeld dig konferencen ’Community sport of the future’ og fællesspisning efter generalforsamlingen den 18. maj.
Vi har et meget stærkt felt af internationale oplægsholdere den 18. maj 2026. Vores gæster bliver i byen i to dage yderligere, fordi IdrætsPlatformen har indgået samarbejde med Københavns Kommune om afvikling af et internt inspirationsarrangement på tværs af alle bydele og stabe i kommunens idræts- og fritidsforvaltning.
Copenhagen Summit i dagene 19.-20. maj 2026 er et internt arrangement i Københavns Kommune, men vi er stolte af, at IdrætsPlatformen skal være leverandør af inspiration til fremtidens retning for idrætsudvikling i landets hovedstad.
Har du spørgsmål til IdrætsPlatformen og vores arbejde, er du altid velkommen til at kontakte daglig leder Henrik H. Brandt, henrik.brandt@idraetsplatformen.dk, tlf. 2921072