Organisationsmedlem - Partner

Få adgang til det hele - for hele organisationen!

Som Organisationsmedlem - Partner får virksomheden/organisationen/institutionen et skræddersyet medlemskab, som kan bruges i relationsarbejdet til andre aktører i idrætssektoren og til kontinuerlig kompetenceudvikling og nærhed til trends og tendenser i idrætssektoren.

Som Organisationsmedlem - Partner bidrager man til at opbygge IdrætsPlatformens kapacitet til at formidle inspiration og nye samarbejdsmuligheder samt bidrage til kompetenceudvikling på tværs af den brede idrætssektor.

Medlemskabet giver gratis adgang for op til tre valgfri personer fra virksomheden/organisationen (ekskl. overnatning, transport og sociale arrangementer) ved samtlige fysiske arrangementer i foreningens regi med IdrætsPlatformen som ansvarlig arrangør. Mulighed for at tilkøbe ekstra pladser til medlemspris. IdrætsPlatformen arrangerer en lang række medlemsarrangementer og videnstilbud, såvel fysisk som virtuelt. Tilbuddene rækker lige fra hurtige online-møder, til faglige meet ups, sociale sammenkomster, foredrag, debatter, seminarer, temagruppemøder og kurser.

Medlemskabet giver gratis adgang for max. én valgfri person fra virksomheden/organisationen (eller efter nærmere aftale) til temagrupper og netværk og temagruppemøder i regi af IdrætsPlatformen Danmark efter forudgående aftale. Man kan altid tilmelde yderligere deltagere i temagrupper til medlemspris. Ved tilkøb af ekstra pladser vil pladsen ved de enkelte aktiviteter i netværket kunne benyttes af en valgfri person fra virksomheden/organisationen.

Er man en større organisation, en kommune/medlemsforbund el.lign., drøfter vi gerne, hvordan alle organisationens nære interessenter el. medlemmer gennem medlemskabet kan få adgang til relevante aktiviteter i regi af IdrætsPlatformen.

Medlemskabet giver adgang til ét årligt fysisk eller virtuelt sparringsmøde eller fysisk oplæg (max. 2 timers varighed) for virksomheden/organisationen om valgfrit emne med repræsentanter for IdrætsPlatformen.

Medlemskabet er fuldgyldigt og giver én grundstemme samt et antal kontingentstemmer beregnet ud fra virksomhedens andel af den samlede kontingentbetaling i det foregående regnskabsår, dog max. 10 pct. af det samlede antal stemmer.

Medlemskabet tilhører virksomheden/organisationen, og pladser ved konferencer og møder kan altid overdrages til en anden person fra samme virksomhed/organisation.

Mulighed for præsentation med logo og link som ’Partner’ på IdrætsPlatformens hjemmeside.

Mulighed for at foreslå eller indgå aftale om at forestå konkrete netværk, møder eller aktiviteter i samarbejde med IdrætsPlatformen.

Tag fat i idrætsPlatformen Danmarks sekretariat og drøft en skræddersyet løsning, der passer til din organisation, virksomhed, forvaltning eller institution.

Kontingent for en periode på 12 måneder

Prisen er minimum 20.000 kr. for 12 måneder (ekskl. moms) afhængig af organisationens størrelse og karakteren af medlemskabet. Kontakt sekretariatet for at drøfte mulighederne for et skræddersyet medlemskab.

Betaling

Vi ser gerne, at du betaler kontingent ved indmeldelsen. Du kan ved indmeldelsen også vælge at få en faktura. Næste opkrævning af kontingent sker derefter efter 12 måneder.