Webinar: Dansk guld på bobbanen. Vanvid eller dybere mening?

Danmark Bob & Skeleton. Vanvid eller et eksempel, der kan inspirere og rumme en dybere mening? Hør mere på IdrætsPlatformens webinar. Foto: Danmark Bob & Skeleton.

Tid og sted:
Onsdag den 20. marts 2024 kl. 09.00-10.10. Online på Zoom.

Arrangør:
IdrætsPlatformen

Danmark Bob & Skeleton er måske det mindste danske idrætsforbund, men passionen bag bob- og skeletonatleterne er kæmpestor, og det vakte kæmpe genlyd, da Maja Voigt for nylig vendte hjem fra ungdoms-OL i Gangwon i Sydkorea med en guldmedalje i disciplinen monobob. 

Bag eventyret står ikke mindst talentudvikleren Tom Johansen, der ikke lægger skjul på, at bob- og skeletonprojektets vej fra galskab og familieprojekt til bred anerkendelse og sportslige resultater også har haft personlige omkostninger.

Hvorfor skal Danmark overhovedet være en sportslig nation, man kan regne med i en nicheidrætsgren som bob og skeleton?

Hvilken værdi kan et projekt med danske talenter og eventyrere i en eksotisk sport give tilbage til sponsorer og samfundet?

Hvad er den dybere mening?

idrætsPlatformen Danmark har inviteret Tom Johansen til fortælle mere om baggrunden for Danmark Bob & Skeleton på en times webinar.

På webinaret får du indsigt i et projekt, som ikke længere er en sportslig kuriositet, men et seriøst bud på internationale og olympiske resultater. Du får naturligvis mulighed for at stille spørgsmål til rationalerne bag og det mulige udbytte af projektet.

Webinaret foregår online på Zoom. Link udsendes i god tid inden webinaret. Tilmeld dig på linket nedenfor.

Tid:
Onsdag den 20. marts 2024 kl. 09.00-10.00.

Sted:
Online på Zoom

Pris:
Deltagelse er gratis.
Du kan ved tilmelding vælge at købe en støttebillet til Danmark Bob & Skeleton (helt frivilligt).

Previous
Previous

Studietur: Fremtidens idrætslandskaber i Litauen

Next
Next

Vær med til at præge Idrættens Branchedage i 2024