Idræt, kultur og kunst smelter sammen på Kulturkraft26

Invitation: Mød nogle af Europas fremmeste specialister og eksperter i ’community building’ i kunst, kultur og idræt på BARC Scandinavias internationale konference Kulturkraft26 den 26. marts 2026 i Industriens Hus i København.

Kulturkraft er Nordens førende konference for kulturens professionelle den 26. marts i København. Konferencen er arrangeret af Dansk Industri og rådgiver- og medlemsnetværket BARC, som arbejder med at udvikle kulturaktører og skabe samarbejder på tværs af aktørerne.

IdrætsPlatformen støtter op om konferencen og kan samtidig formidle en rabat på 25 pct. på deltagerprisen til idrætsaktører (benyt kodeordet Idrætsplatformen ved tilmelding).

Idræt er ganske stærkt repræsenteret på konferencen, der blandt andet får besøg af tre eksempler på community building og målrettet arbejde med partnerskaber og socialt arbejde hos nogle af Europas mest interessante fodboldklubber, Athletic Bilbao, Sct. Pauli og ikke mindst Wrexham A.F.C, som  i de senere år har fået stor international opmærksomhed. Efter tre oprykninger i træk presser klubben i denne sæson fortsat på i kampen om en chance for oprykning til den engelske Premier League.

Klubben spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet, hvor den fungerer som samlingspunkt for byens identitet og fællesskab. Gennem Wrexham AFC Foundation driver klubben projekter inden for ungdomsarbejde, uddannelse, mental sundhed og handicapidræt. Initiativerne har til formål at styrke livsmulighederne for børn og unge i regionen. Samtidig har klubbens nye ejere, Ryan Reynolds og Rob McElhenney, været med til at skabe global opmærksomhed omkring byen og dens lokale fællesskab.

Konferencen er næsten udsolgt, men du kan fortsat nå at tilmelde dig. Du kan se frem til inspiration fra en lang række virkelig spændende kulturaktører og kulturinstitutioner i Danmark og Europa på konferencen med fællesnævneren, at community building og eksterne partnerskaber kan hjælpe aktørerne i idræt, kunst og kultur med at nå ud til nye målrupper og øge både indtjening og relevans.

Tid og sted:
Torsdag den 26. marts 2026 kl. 08.00-16.00 i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København.

Program:
Se det samlede program og oversigt over speakere på dette link.

Tilmelding:
Pris 2.495,- ekskl. moms. Få 25 pct. rabat trukket fra prisen ved at benytte rabatkoden Idrætsplatformen ved tilmelding. Kun få pladser tilbage. Tilmelding hos BARC på dette link.

Next
Next

Kursus: Prøv Athletic Skills Model på egen krop