I hælene på det globale løbeboom. Rapport fra Løbenhavn

København er en verdensby, når det kommer til muligheder for at løbe, cykle eller svømme midt i den travle storby. Global Running Conference i optakten til VM i halvmarathon gav mulighed for at sætte tal og tendenser på det boomende løbemarked for aktører, der gerne vil tiltrække nye målgrupper i løbesko.

Af Henrik H. Brandt, vaneløber og daglig leder af IdrætsPlatformen

Løbenhavn har utvivlsomt en af verdens højeste fithedskoefficenter blandt de mange modløbende trafikanter i tusmørket på havnekajen sådan en tidlig septembermorgenjog.

De letløbende unge eller yngre modtrafikanter passerer forbi i de allernyeste løbesko og løbeveste med refleksstriber. De ser knivskarpe ud hver og en, men måske trækker det også ekstra op på hovedstadens fithedskoefficient denne morgen, at de første af de over 40.000 deltagere fra alle verdenshjørner til søndagens VM i Halvmarathon er begyndt at strømme til byen.

Mens mine fitte modløbere iler af sted for at nå hjem til juicepresseren og brusebadet inden afgang til job eller studie, må jeg som adstadig morgenjogger ovre fra Jylland medgive, at Danmarks hovedstad er perfekt castet til rollen som vært for et gigantisk løbearrangement som World Athletics Road Running Championships.

39,4 procent af københavnerne og hele 52,1 procent af de unge mellem 15 og 29 år trækker ifølge de nyeste tal fra SDU-undersøgelsen ’Danmark i bevægelse’ i løbeskoene mindst en gang om måneden i byens gader og parker. Næsten lige så mange dyrker indendørs konditionstræning på løbebånd, motionscykel eller romaskine.

Næsten syv ud af ti københavnere er fysisk aktive i fritiden mindst tre gange om ugen, og næsten halvdelen af københavnere dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden i mere end 2,5 timer om ugen (Tabellen er fra Københavns Kommune i bevægelse, voksnes bevægelsesvaner 2025. SDU, 2026)

København som by er da også perfekt til en urban løbetur med gode oplevelser. Ved hjælp af byens smukt svungne nye gang- og cykelbroer kan man tilrettelægge en rundtur af varierende længde fra indre by og langs havnekajerne med udsigt til gule havnebusser, storladne kulturbyggerier eller renoverede gamle pakhuse. Man kan også tage en malerisk afstikker på brostenene langs Christianshavns kanaler eller måske lige runde Den Lille Havfrue, hvis hun stadig mangler i trofæsamlingen på de sociale medier.

Når man efter rundturen er tilbage ved rutens udgangspunkt, kan man tilmed afrunde løbepromenaden med et svalende hop i havnen fra et af hovedstadens utallige havnebade. Sådanne muligheder havde man ikke lige forestillet sig midt i København for 30-40 år siden.

Velværet fra sådan en morgentur holder sig til langt ud på eftermiddagen.

Københavns Kommune får ofte hug af bilister og foreningsidrætter på jagt efter spændende idrætsfaciliteter, men når det kommer til aktiv mobilitet på cykel eller i løbesko eller muligheden for at hoppe i vandet midt i storbyen, er København det perfekte match for det internationale atletikforbund World Athletics forsøg på at få bedre fodfæste på det boomende globale løbemarked.

Atletikkens jagt på løbeboomet
Tilslutningen til og kulturen omkring den klassiske baneatletik har det skidt både i Danmark og mange af atletikkens traditionelle kernebastioner i Europa, men uden for stadionanlæggene eksploderer løbebevægelsen i alle retninger.

På storbyernes gader og veje, til bjergløb, crossløb, ultraløb eller trailløb - og som det seneste skud på stammen også til Run X, hvor World Athletics sammen med den italienske fitnessudstyrsgigant Technogym forsøger at skabe et globalt community af 5 kilometer løbere på kalibrerede løbebånd. Alle kan løb sig ind på ranglisten i deres lokale fitnesscenter, men til sidst munder kampagnen ud i den store verdensfinale i marts 2027 med 100.000 dollars på højkant til verdens hurtigste løbebåndsekvilibrister.

Fra 2030 piller World Athletics også marathondistancen ud af VM i atletik. Marathonløbene skal have deres helt egen scene med større mulighed for at tiltrække den absolutte verdenselite og for netop at kombinere mesterskaber med en folkelig begivenhed. Af samme grund er premieren på VM i Marathon som selvstændigt arrangement i 2030 lagt i fodsporene på den oprindelige antikke strækning fra byen Marathon til Athen.

Man kunne høre meget mere om løbemarkedets globale tilstand på Global Running Conference i København den 18. september som optakt til VM i halvmarathon.

Konferencen med et par hundrede deltagere fra hele verden, overvejende iklædt blazere i kombination med spritnye, hvide løbesko, blev åbnet af selveste præsidenten for World Athletics, Sebastian Coe.

Til almindelig oplysning for yngre generationer af løbere var han en af verdens største idrætsstjerner i 1970’erne og 1980’erne, da han satte verdensrekorder på stribe og var involveret i uforglemmelige atletikfinaler på 800 og 1.500 meter distancerne – ikke mindst ved OL i Moskva i 1980.

Billedet nedenfor fra Sebastian Coes ikoniske verdensrekord på 1.000 meter distancen på det tætpakkede Bislett Stadion i Oslo i 1981 siger både noget om Coes og atletikkens høje status for 45 år siden.

Billedet af Sebastian Coe fra 1981 er lånt fra bogen ‘Verdensrekordbanen Bislett’ af Stefan Bakke.

Sebastian Coe kom selv ind på udviklingen, da han åbnede Global Running Conference:

Atletik i sin oprindelige form er regler, resultater og i 1970-1980’erne næsten en fredelig forlængelse af den kolde krig.

Den status har atletikken slet ikke længere, og Sebastian Coe huskede tilbage på sit første møde som nyvalgt medlem af det internationale atletikforbunds hovedbestyrelse i 2003, da man diskuterede muligheden for at etablere et VM i stafetløb. Der skulle gå mere end 11 år, før man konkret nåede i mål med tanken. Højt tempo på løbebanerne, men lavt tempo i bestyrelseslokalerne. Innovationen har haft trange kår blandt paragrafrytterne i den traditionelle baneatletik.

Men så snart, man træder uden for stadions prædefinerede rammer, eksploderer sporten nu til dags i alle retninger. Atletikkens formelle strukturer kan ikke hævde at være særlig meget i kontrol med udviklingen og det anslåede antal på ca. en milliard regelmæssige joggere og løbere på verdensplan.

Atletikforbundene sov i timen i Coes storhedstid som global løbestjerne, da det store tog med motionsbølgen for alvor begyndte at køre. I dag må forbundene tage til takke med blot at være en del af det gigantiske menneskelige og økonomiske økosystem, der samlet udgør en boomende løbeindustri.

En boomende industri
Hvis man gerne vil vide, hvad der for alvor rør sig – og hvordan man som forening, lokalsamfund eller bagerbutikken på hjørnet bedst kan ’tappe’ ind i løbesportens mange fortræffeligheder, er det ikke sportens formelle organisationer som World Athletics, man først og fremmest skal kigge til, men snarere de data og trends, som træningsapps, eventarrangører og udstyrsfirmaer opsnapper længe før, de når frem til foreninger og forbund.

Derfor var det mest interessante oplæg på Global Running Conference også oplægget fra Andreas Moll med titel af vice president of categories hos løbeskogiganten ASICS. Sammen med Nike og Adidas og et par store mærker yderligere har ASICS været med hele vejen på løbeeventyrets rejse fra nørdesport til massebevægelse.

Forbedrede løbesko med mellemsåler af det støddæmpende EVA-materiale revolutionerede løbeoplevelsen i 1970’erne og 1980’erne og er helt sikkert en del af forklaringen på det globale løbe- og fitnessboom, der gjorde motionsløb til hvermandseje i 1970’erne og 1980’erne. Tiden, hvor de store mærker kunne dele skohylderne mellem sig i sportsbutikkerne, er dog for længst forbi. Alene inden for de seneste 10 år har 20 seriøse nye brands af løbesko ifølge Andreas Moll gjort deres indtog på markedet.

Fra nørdesport til social livstilsmarkør
Indtil 1970’erne var løb mest for nørder i pigsko på atletikbanerne, men sundhedsforskning, teknologi og helt sikkert også kommercielle interesser skabte verdens første store løbeboom i 1970’erne.

Det skete også herhjemme, hvor de atletikklubber, der hoppede med på motionsbølgen som fællesskaber og arrangører hurtigt blev de dominerende kræfter i dansk atletik. IF Sparta fra Østerbro er i dag formentlig den største arrangør af motionsløb i Europa som vært for store events som Copenhagen Half, Copenhagen Marathon og DHL Stafetten samt en lang række mindre løb.

Det næste store boom i løbesporten kom i 1990’erne, da masseturisme, storbybranding og arrangører med forretningssans gjorde de store events til en del af oplevelsesøkonomien med deltagere i titusindvis.

Asien og Afrika kom også med på bølgen i de følgende årtier. Digitale gadgets og sociale medier gjorde deres indtog og skabte nye løbefællesskaber og motivation. På sælsom vis fik også Covid-19 pandemien indflydelse på løbesportens popularitet, fordi løb var en af de aktiviteter, man kunne fortsætte med at dyrke under de store samfundsnedlukninger. Ikke kun i Danmark vandt løb og vandring popularitetskapløbet med store længder under corona-nedlukningerne.  

Selv om mange ’corona-løbere’ vendte tilbage til andre idrætsaktiviteter efter pandemiens afslutning, er væksten på løbemarkedet fortsat. Andreas Moll anslår en årlig vækst på 4-5 pct. i løbedeltagelsen på verdensplan hvert eneste år. Lande som Indien, Mellemøsten-nationerne og Kina er kommet med på bølgen, hvor motionsløberi er ved at blive hverdagskost

Løbegrupper som vor tids dating-app
Siden corona-tiden har løb fået tilføjet en fornyet social dimension. Der findes ikke det surdejsbageri, mikrobryggeri eller den café, der ikke udbyder social running, og særligt de unge har genopdaget løbesporten, som ellers var ved at blive en idræt for midaldrende motionister.

Løbecommunities er genfødt som vor tids datingapp og livstilsmarkør, hvilket måske også er en del af forklaringen på den høje fithedskoefficient blandt morgenløberne på Islands Brygge?

Da Københavns Kommune sidste år kortlagde de alternative idræts-communities i byen uden for foreningslivet, kunne kommunen efterfølgende tegne et tætpakket landkort med nåleprikker over aktører fra retail- eller restaurationsbranchen, som udbød sociale løbeaktiviteter.

Præsentation af løbesegmenterne
Andreas Moll fra ASICS fremlagde globale tal, der viser, at København langt fra er alene som boomende løbeby. Men samtidig viser data også, at løbemarkedet langt fra er mættet.

Ca. 10 pct. af løberne løber i foreninger eller sociale communities, men 77 pct. løber næsten altid alene. Og selv om surdejsbollen efter løbeturen trækker, og løbeklubber, eventarrangører og idrætsorganisationer drømmer om at få endnu bedre fat i løbeklientellet, begynder 95 pct. af alle løbeture fortsat hjemme fra gadedøren.

Convenience, fleksibilitet – og målbar effekt på kroppens velvære holder hverdagsløberiet i gang.

En tredjedel af løberne er rutineløbere, der sjosker den samme tur en eller flere gange om ugen, mens en andel tredjedel er mere passionerede løbere, der skifter mellem forskellige underlag og sociale sammenhænge for deres løb.

Omkring en fjerdedel af løberne er passionerede løbere af identitet. Det er dem, der gerne opsøger løbefællesskaber eller deltager i events som World Athletics Road Running Championships.

Men skal man nå ind til det hårdeste segment af præstationsorienterede løbere, som drømmer om deres kilometertider om natten og hele tiden optimerer på udstyr og træning, skrumper segmentet yderligere ind til omkring 10 pct. af løberne.

Ifølge data fra ASICS er det faktisk kun 3 pct. af alle løbere, der har prøvet at deltage i et marathon, men 38 pct. af løberne har deltagelse i et marathon som et fjernt mål, de gerne vil prøve kræfter med engang.

Som løbemarkedet udvikler sig, er den store marathondrøm slet ikke så let at realisere ved de største og mest ikoniske events. London Marathon fik alene 1,3 mio. ansøgninger om startnumre i 2026. I 2027 har de fået lov at indføre to løbsdage, så man kan lukke dobbelt så mange deltagere ind i felterne.

Myldretid på tilmeldingssiderne
Der findes ca. 600 events på verdensplan, som er så eftertragtede, at de får omkring 600 tilmeldinger i minuttet, når de åbner for tilmelding. Også de største løb herhjemme som de store marathon/halvmarathonløb i København og Aarhus samt Royal Run er så eftertragtede, at de har myldretid ved tilmeldingstasterne og udsolgt af startnumre på få timer, når de åbner for tilmelding.

Events er en vigtig driver for løbeboomet, men selve løbetiderne er af mindre betydning. Sluttiderne i Chicago Marathon var i gennemsnit 14 minutter langsommere i 2025 end i 2000 (gennemsnitstiden i 2025 var 4.32 timer). Antallet af ’sub tre timer’ blandt supermotionister i Chicago er steget med 50 pct. siden 2000, så 4 pct. af feltet i 2025 løb under tre timer, men samtidig er antallet af “slowjoggere” i den anden ende af skalaen, der bruger over 5 timer på løbet, steget med 72 pct. til i dag over 13 pct. af feltet.

Ifølge ASICS løber 63 pct. af løberne for fysisk velvære eller vægtkontrol, 56 pct. løber for det mentale velvære eller stressreduktion, hvilket også forklarer det store antal sololøbeture, og ca. 48 pct. er motiveret af friluftsliv, naturoplevelser eller attraktive omgivelser.

Stort vækstpotentiale
I det billede er der naturligvis stadig masser af vækstpotentiale for kreative løbsudbydere og events, der forstår at ramme de rigtige målgrupper – om det så er det mentale velvære/stressreduktion, fysisk sundhed, den fysiske datingapp, naturoplevelser eller præstation. I Holland vinder ‘slowsport’ for tiden frem som fænomen. Aktivitet og fællesskab med en klar etiket til målgruppen. Slet ikke dumt tænkt. Hvornår mon, vi også ser slowsporten vinde frem herhjemme.

Arrangører, som formår at ramme de forskellige målgrupper, står sig godt i konkurrencen om løbernes gunst, men skal Andreas Moll kigge i sin krystalkugle, har han et måske lidt overraskende – og for atletikklubber og lignende ganske perspektivrigt bud på den næste store løbetrend:

Præstationsoptimering vender tilbage – ikke som boom, men som stabil vækst. Mange af de nyvundne unge løbesjæle vil gerne forbedre deres præstationer. Ernæring, udstyr og måleudstyr står højt på listen, men hvis atletikklubber og løbeudbydere formår at pakke deres tilbud og tomme atletikanlæg bedre ind i livsstil, instruktion, commitment og community, end de har formået de sidste mange årtier, står også den organiserede løbesport og atletikanlæggene måske med nye muligheder i de kommende år?

Kan klubber og forbund tappe ind i blot 2-3 procent af de nye løbere, er der et stort potentiale for medlemsvækst, men det kræver nok, at man får peppet op på oplevelserne og miljøet, ikke kun til de store events, men i høj grad også på den atmosfære og sammenhørighed og det konkrete træningsprodukt, man tilbyder på almindelige grå hverdage hjemme på atletikstadion eller løberuten med udgangspunkt fra klubhuset.

I en tid, hvor fysisk inaktivitet, overvægt og behovet for en aktiv og mentalt velgørende livsstil eller gode oplevelser, står højt på dagsordenen, ligger løbemarkedet godt an til fortsat vækst. Man skal bare finde ud af at række ud til de forskellige segmenter.

Lad os i den anledning afslutte med at vende blikket mod de mellemøstlige lande, som herhjemme mest er kendt og berygtet i den offentlige debat for religiøs fanatisme, kvindeundertrykkelse og topstyring… Også her har man i den grad fået øjnene op for den afgørende vigtighed af en fysisk aktiv befolkning. De mellemøstlige lande er på vej i samme løberetning som os med store breddeevents for hele familien.

Det kunne man godt tænke lidt over, da den kvindelige direktør for Saudi Sports for All Federation, Alanood Alothaimeen, fremlagde status for løbeboom og breddeidræt i Saudi-Arabien.

Vi afslutter derfor denne lille reportage med et besøg på det fiktive Museum for Uddøde Bevægelser (Museum for Extinct Mobility) i Saudi Arabien, som Saudi Sports for All Federation har brugt i en motionskampagne. Så er ingen vist i tvivl om, hvad der også står på spil, når folkemasserne i alle verdens lande skal motiveres til at trække i løbeskoene og få pulsen op:

(se hele kampagnevideoen om The Museum for Extinct Mobility på dette link)

Illustration: ‘Museum for Extinct Mobility’. Kampagnevideo fra Saudi Sports for All Federation