Kommentar efter Idrættens Branchedage: Mens alle taler om kunstig intelligens anbefalede IdrætsPlatformen på Idrættens Branchedage brugen af ’gunstig intelligens’ som ny metode. Brugen af gunstig intelligens betyder, at politisk og strukturelt endelig handler på den akkumulerede viden om udfordringer og løsninger i idrætssektoren. Vi har alle byggestenene, men egeninteresser, forældede strukturer og voksende polarisering mellem idrættens aktørlag er en barriere for at udvikle grundlæggende løsninger for de samfundsmæssige udfordringer, der kalder på handling eller rettidig omhu i idrætssektoren.
Af Henrik H. Brandt, programansvarlig for Idrættens Branchedage og daglig leder af IdrætsPlatformen
IdrætsPlatformen udgav i oktober en opdateret analyse af tidens udfordringer i tendenser i den brede danske idrætssektor. Det er ikke denne analyse, der skiller. Hvis aktørerne i den brede danske idrætssektor satte sig omkring samme bord og diskuterede idrættens største udfordringer, ville de sandsynligvis lande på et fælles udfordringsbillede, der ligger tæt på den opdaterede omverdensanalyse, IdrætsPlatformen lancerede op til Idrættens Branchedage.
Derfor kunne man i selvsamme uge, som Konferencen på Idrættens Branchedage opleve DGI invitere en håndplukket skare af myndigheder, fonde og civilsamfundsaktører som gæster på den lukkede ’Kongres’ inden DGI-årsmødet i Aarhus, og dagsordentemaerne begge steder havde masser af lighedspunkter:
Alle går jo ind for folkesundhed, frivilligt engagement, social inklusion og gode rammer omkring idrætten.
Alle er enige om, at ”Alle vinder, når alle er med,” som de siger i DGI.
Der, hvor vandene i stigende grad skiller mellem centrale organisationer som DGI og vækstlaget er i løsningsmodellerne og naturligvis i ressourcespørgsmålet.
Den danske idrætssektor er polariseret i et landsdækkende lag med adgang til stabil finansiering, som er optaget af egen organisatoriske vækst, og som mest kigger ‘opad’ eller til siden mod politikere og andre nationale civilsamfundsorganisationer - samt et mere broget og mangfoldigt lokalt lag af græsrødder, entreprenører og sociale aktører, der udvikler sig i alle retninger uden plads ved bordet eller adgang til substantiel kapital. Ofte har disse aktører bedre løsninger tættere på målgrupperne end de centrale aktører.
Man må spørge, om DGI’s slogan '“Alle vinder, når alle er med” kun gælder befolkningen - eller om det også gælder det det brede felt af aktører med potentiale til at levere på en sådan dagsorden?:
Hvordan kan samfundet samlet investere klogere og mere effektivt i infrastruktur og menneskelige ressourcer i idrætten?
Hvornår begynder vi at investere strategisk i idrætsløsninger på de udfordringer, alle er fuldstændig enige om, herunder især ulighed og polarisering i social inklusion og sundhed gennem idræt?
Det var som svar på disse spørgsmål, at IdrætsPlatformen opfandt begrebet ’gunstig intelligens’ og smed det på bordet ved Branchedagenes åbning:
Hvad om vi begyndte at handle målrettet og logisk på den rigelige viden, vi allerede har, og den viden, vi deler et sted som på Idrættens Branchedage i Vejen?
Hvad om vi inddrog hele feltet af idrætaktører bedre i løsningerne? Især dem, der er nærmest på de konkrete udfordringer og målgrupper?
I Vejen kom konferencedeltagerne fra et mangfoldigt lag af lokale foreninger, proaktive idrætsfaciliteter, sociale NGO’er, kommunale forvaltninger og private entreprenører.
I Aarhus et par dage senere mødtes fortrinsvis politiske beslutningstagere og etablerede civilsamfundsaktører med adgang til statslige midler i ryggen pr. invitation til DGI Årsmødet i Aarhus.
Der var ikke det store overlap i personer de to steder, men hvis man kunne få de to verdener til at spille bedre sammen, ville det i den grad styrke den brede danske idrætssektor. Aktuelt ser det ud til, at det nationale led og de lokale led i idrætten snarere glider længere bort fra hinanden.
Der findes tilmed systemiske forklaringer på fænomenet, som aktuelt beskrevet i en analyse af idrættens dobbelte demokrati fra Videncenter for Folkeoplysning:
Analyse: Er DGI’s formandsvalg et tegn på, at idrættens dobbelte demokrati i foreningslivet er under pres?
Videncenter for Folkeoplysning, 6. november 2026
Hvad ville IdrætsPlatformen foreslå af nye tiltag, hvis man en dag skulle løbe ind i det lykkelige tilfælde, at vi fik mulighed for at udarbejde en sammenhængende national idrætsstrategi i Danmark med blik for potentialerne i det langt bredere felt af aktører, der udgør idrætssektoren i dag?
Nedenfor er otte aktuelle temaer, der ifølge IdrætsPlatformen kunne have gavn af national facilitering – og forbedret adgang til nationale investeringer i nye eller supplerende løsninger:
Indsats 1: Lav en strategi for motorisk og idrætslig dannelse fra førskole til og med videregående uddannelse (undervisning, fag og uddannelse).
Aktuelt ser det ud til, at idræt og idrætslig dannelse taber terræn på flere ungdomsuddannelser, og Folkeskolen står også foran forandringer. Samtidig oplever vi store omvæltninger på de videregående uddannelser. Til den gode side står mange af de mere uformelle eller folkeoplysende aktører som idrætshøjskolerne med et ønske om at spille bedre sammen med det omgivende samfund. Det korte af det lange er, at nye generationer ikke får tilstrækkelig idrætslig dannelse med i bagagen. WHO slog global storalarm og efterlyste mere sammenhængende indsatser for teenageres, særligt pigers, deltagelse i fysisk aktivitet i selvsamme uge som Idrættens Branchedage (WHO: A generation missing out).
Indsats 2: Skab en mere stabil model for national grundfinansiering for hele vækstlaget omkring idrættens rolle i social inklusion eller folkesundhed
Branchedagene tog temaet op igen-igen og præsenterede blandt andet Idrættens Analyseinstituts konkrete forslag til en styrket struktur på området på et helt temaspor om social inklusion:
Gør fritidslivet til en tværgående velfærdspolitisk dagsorden:
Fritidslivet er ikke et autonomt område, som kan udliciteres til få, traditionsrige aktører, eller som kan fikses med puljer i fragmenterede resortområder.Alle kommuner skal have et lokalt system af brobygningsfunktioner:
Vi ved, at overgange er de kritiske punkter. Omdan nuværende brobyggere fra specifikke indsatser til generelle funktioner i lokalområderne.En national læringsstruktur: I dag lærer vi ikke samlet. Vi skal dele data, bygge fælles indikatorer og skabe systematisk vidensopsamling. Dokumentation er magt, og det er ikke nok kun at kigge på data fra dem, der er store nok til at kunne tilvejebringe egne data
Indsats 3: Tilvejebring kapital til omstilling af idrætsfaciliteterne
Det allerstørste potentiale i idrætssektoren ligger i at få løftet idrættens infrastruktur, så den bliver mere relevant og inviterende for flere. Vi så fantastiske eksempler på udfarende faciliteter med god kontakt til deres lokalområder i Vejen, men de gode eksempler skal langt mere i spil, og vi skal have flere af dem. Alle taler om behovet for investeringer i faciliteter (anlæg), men strategiske investeringer i menneskelige ressourcer, digitalisering og opdatering af aktivitetsindholdet i faciliteterne til nutidens idrætsbillede er næsten endnu vigtigere.
Undervejs på Branchedagene hørte vi flere eksempler på uheldig planlægning og projektstyring uden tilstrækkelig involvering af rutinerede driftskompetencer. Vi taler rigtig meget om bæredygtighed, men glemmer ofte at involvere driftsfolket i løsningerne, før det er for sent. Også her er der tale om, at nationale aktører og lokale aktører og praktikere bevæger sig i lidt for adskilte lag.
Vi samler – for at sige det rent ud – på ineffektive og til tider elitære og uigennemtænkte investeringer i idrætsfaciliteter for enorme millionbeløb flere steder i landet i de her år.
Indsats 4: Skab en mere fair og demokratisk model for finansiering af idræt på nationalt niveau og få idrætsorganisationerne til at tage større ansvar for at spille hele sektoren bedre
DGI’s afgående formand Charlotte Bach Thomassen fastslog i sit afskedsinterview med Idrætsmonitor den 30. oktober 2026 meget klart, at der ikke var hul igennem hos hende til en debat om anderledes prioritering af den statslige støtte til idræt.
Hun affejede faktisk enhver dialog – og det i en artikel, hvor hun betegnede DGI som mindre ”selvoptaget” i dag end før hendes formandsperiode:
“Mit svar plejer at være kort: At vi har to store statsstøttede idrætsorganisationer, ikke én, bidrager til, at vi har et højt aktivitetsniveau. Der er inaktive nok til os alle sammen, også kommercielle og private aktører, og selv om det er hyggeligt nok at diskutere DIF og DGI for de mest nørdede på området, synes jeg, det er mere interessant at bruge kræfterne på, hvordan vi får flere aktive.”
Om DGI bløder op på kursen under den nyvalgte landsformand, Christian Budde – eller om Danmarks Idrætsforbund er på vej med en kursændring mod tættere dialog med vækstlaget, må tiden vise. IdrætsPlatformen og mange andre aktører vil fortsat arbejde for bredere involvering og bedre adgang til grundfinansiering og risikovillig kapital - også til idrættens vækstlag af landsdækkende aktører. Partnerskaber om f.eks. folkesundhed eller social inklusion, som alle gerne ser fremmet, vil aldrig fungere effektivt, hvis der ikke bliver mere lige vilkår og bedre udviklingsmuligheder for flere af idrættens aktører.
Indsats 5: Gentænk idrættens rolle i et nationalt beredskab (fysisk, praktisk og ‘åndeligt’)
De fleste kan blive enige om, at civilsamfund og folkeoplysning har en vigtig og voksende rolle at spille i et styrket fysisk og åndeligt beredskab i en urolig verden, men hvordan udmøntes den rolle i konkrete tiltag?
Hvordan undgår vi, at tiltag for ”åndelig oprustning” ikke bliver et ‘feelgood’ tagselvbord med mere af det samme for de aktører, der allerede har gode finansieringsvilkår og de rigtige holdninger og værdier i dag? Hvis vi mener noget med et styrket beredskab og åndelig modstandskraft, skal vi netop have engageret flere af de borgere, vi ikke kender allerede. Det kræver nye kanaler og tilgange (som f.eks. involvering af målrettede NGO’er, lokale idrætsfaciliteter og aktører i den private sektor mm.)
Indsats 6: Gentænk bevillinger og krav til eliteidræt eller professionel sport
Vi står foran at skulle spille ishockey-landskampe mod lande, vi ikke ønsker at møde, og dyrke eliteidræt i regi af internationale organisationer, hvis demokrati og styring ikke tåler dagens lys...
Reelt er Team Danmark/eliteidræt og anlæg af store eliteanlæg det område, der oplever størst økonomisk vækst i offentlige bevillinger for tiden i den danske idrætssektor. Vi taler meget om den brede idræt, men den ’snævre’ eliteidræt vækster mest i offentlige bevillinger. Hvis idrættens sociale aktører kiggede i det nyeste finanslovsforslag, ville de endnu engang føle sig til grin. Eliteidrætten er umættelig, men samtidig det område, der er mest påvirket af den urolige og halv- eller helautoritære verdensorden, der vinder frem rundt omkring os og skaber en grundlæggende uro for den demokratiske verdensorden. Positive værdier som fair play eller good governance er svære at få øje på i international eliteidræt. Vi kritiserer det på afstand, men ændrer reelt ikke adfærd eller prioriteringer.
Indsats 7: Nedsæt et Idrættens Sektorråd eller Kompetenceråd
Et bredt sammensat Sektorråd, f.eks. efter hollandsk inspiration, kunne sikre bredere involvering og interessentinddragelse på tværs af hele sektoren om væsentlige spørgsmål.
Et Idrættens Sektorråd kunne styrke kvaliteten af idrætspolitiske beslutninger på tværs af hele den brede danske idrætssektor. Lad os kalde det en formalisering af ‘gunstig intelligens’, hvor viden og sagkundskab kommer mere i spil i praksis.
Aktuelle eksempler, som ville have (haft) gavn af bredere interessentinddragelse:
Uroen efter Ankestyrelsens (muligvis) skærpede fortolkning af kommunalfuldmagtsreglerne for selvejende faciliteter
Veje til styrket implementering af social inklusion, brobygning eller folkesundhed gennem idrætstiltag
Bedre sammenhæng mellem det idrætsrelaterede uddannelsesområde og sektorens og samfundets behov for arbejdskraft nu og i fremtiden
Debatterne omkring momsfradrag og bruttolønsordninger i den private sektor med henblik på at etablere bedre løsninger for folkesundheden end dem, der p.t. er på bordet.
Anlægsområdet, hvor vi for ofte bygger på antagelser og aktuelt har en række ekstremt dyre prestigeprojekter, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte i drift og indretning.
Lad dig inspirere af de mange oplæg fra Idrættens Branchedage. Genbesøg præsentationerne fra de mere end 80 oplægsholdere på Idrættens Branchedage den 3.-5. november 2026. En guldgrube af viden og inspiration. Benyt dette link.