IdrætsPlatformens 14 bud på centrale tendenser og udfordringer i idrætten
IdrætsPlatformen opdaterer sin ‘omverdensanalyse’ til nu 14 centrale tendenser og udfordringer, som idrættens aktører og idrættens infrastruktur bør forholde sig til i både den strategiske retning og den daglige tilrettelæggelse af aktiviteterne. Læs de 14 bud og kom gerne med dine bud eller kommentarer.
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Hvor går idrætten og idrættens omverden hen? Og hvordan skal den enkelte interessent i idrætten forholde sig til tendenserne?
Nedenfor giver IdrætsPlatformen sit (foreløbige) bud på de 14 væsentligste, aktuelle tendenser og udfordringer i den brede danske idrætssektor.
Listen er baseret af en lang række overordnede datakilder som ‘Den danske idrætssektor i tal’, diverse befolkningsundersøgelser fra f.eks. SDU, Idrættens Analyseinstitut og Den nationale sundhedsprofil’ samt naturligvis egne observationer ved foredrag, interessentbesøg, webinarer og konferencer blandt aktører fra den brede danske idrætssektor.
Hvad kan ‘tendenserne’ bruges til?
Tendensernes overordnede afsæt er bestræbelserne på at inspirere til et løft af hele den brede danske idrætssektor, som består af mange aktører og systemer, der interagerer på forskellig vis.
IdrætsPlatformen vil som forening med fokus på netværk, kompetenceudvikling og strategisk udvikling af den brede danske idrætssektor naturligvis prioritere egne indsatser, research og formidling efter tendenserne
Idrætssektorens aktører - det være sig idrætsfaciliteter, foreninger/organisationer, private aktører, uddannelsesaktører eller sociale/sundhedsorienterede NGO’er kan give sig selv et serviceeftersyn og måske justere tiltag og tilrettelægning efter tendenserne og de muligheder, de rummer, og derved forøge relevans og gennemslagskraft.
Beslutningstagere såvel i idrætspolitik som i lands- eller kommunalpolitik kan bruge tendenserne som pejlemærke for idrætspolitiske diskussioner, strategier og økonomiske prioriteringer.
Kom med dit bud
Tendenserne er ikke hugget i sten. Det er work in progress.
Har du kommentarer, tilføjelser, ændringsforslag i stort eller småt? Skriv gerne til henrik.brandt@idraetsplatformen.dk med dine input.
Tendenserne kommer i spil som rød tråd for Idrættens Branchedage i Vejen Idrætscenter den 3.-5. november og igen i en række konkrete udviklings- og analysetiltag, som IdrætsPlatformen informerer om senere på året.
Hvad er nyt?
De fleste bud på de 14 centrale tendenser er justeret og opdateret i forhold til det seneste bud fra 2023, men “Tendens 10: Idræt med mening stiger i betydning” er ny på listen og giver anledning til refleksion over idrættens rolle og potentiale i en stadig mere polariseret og urolig verden, hvor den basale tryghed er under pres.
Læs de 14 centrale tendenser, som idrætten skal forholde sig til
Listen med de 14 tendenser er ike prioriteret efter vigtighed. Hver tendens rummer i høj grad både muligheder og udfordringer for idrætten og idrættens aktører.
1) Befolkningssammensætningen ændrer sig på landsplan og helt lokalt.
Overordnet imødeser mange lokalområder i Danmark en fremtid med færre unge og færre borgere i den erhvervsaktive alder, men til gengæld flere seniorer. Samtidig sker en fortætning af storbyerne og en fraflytning af mange af de mere tyndt befolkede områder i landet. Befolkningsammensætningen er samtidig præget af en stigende mangfoldighed, hvor den traditionelle danske foreningskultur ikke har samme tilgængelighed eller appel for alle befolkningsgrupper eller aldersgrupper, og hvor fællesskaber og foreninger skal gentænkes for at imødegå segregering af befolkningen i adskilte 'bobler'.
Der skal nytænkning til på landet og i byerne, hvis idræt fortsat skal være den forenende kraft på tværs af befolkningsskel.
2) Idrætten skal tilpasse sig et arbejdsmarked i hastig forandring.
Befolkningens entré på arbejdsmarkedet sker senere og sluttere senere end i tidligere generationer. Stadigt flere er under uddannelse, og uddannelsesniveauet er generelt stigende. Samtidig er uddannelsesniveau og beskæftigelse en af de væsentligste indikatorer for en fysisk aktiv livsstil med idræt og fysisk aktivitet. Foreningsidræt og fritidsfaciliteter har traditionelt været rettet mod timerne “efter arbejdstid” (dvs. eftermiddag/aften), men idrætten skal tilpasse sig en situation, hvor fritid og tid til træning for mange mennesker kan være alle tider af døgnet.
3) Idrætssektoren er selv en voksende del af fremtidens arbejdsmarked.
Den danske idrætssektor vokser som beskæftigelsesområde og har samtidig et stigende antal højtuddannede medarbejder i arbejdsstyrken. Flere af de formaliserede idrætsrelaterede uddannelse er under pres, og den støt stigende beskæftigelse i idrætsrelaterede deltids- eller fuldtidsstillinger giver både muligheder og skaber udfordringer for idrætssektoren i forhold til beskæftigelsesvilkår og karriereveje. Idrætssektoren byder ind på stadig flere velfærdsopgaver og partnerskaber, men ser samtidig ind i øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft og om politisk anerkendelse og repræsentation i forhold til tilstødende sektorer som sundhed og trivsel, pleje og omsorg, uddannelse og pædagogik, turisme, byudvikling og erhverv. Trods den stigende professionalisering er idrætten fortsat landets største frivillige sektor med mange indbyggede dilemmaer i forhold til ledelse, rekruttering, uddannelse og målgrupper samt et voksende skisma mellem frivillighed og professionalisering.
IdrætsPlatformen samlede 14 danske idrætsaktører til dialogmøde om fremtidens idrætsrelaterede danske arbejdsmarked hos BK Skjold i København. Dialogen fortsætter, og IdrætsPlatformen trækker på internationale data og erfaringer gennem European Observatoire of Sport & Employment (EOSE).
4) Skævhed og ulighed i idrætsdeltagelsen er en kronisk udfordring med behov for stabile løsningsmodeller.
Idrætsdeltagelsen er skæv i forhold til befolkningens uddannelse og beskæftigelse. Samfundet oplever stigende udfordringer med børn og unges motoriske grundfærdigheder eller fysiske og mentale trivsel, og den voksne del af befolkningen har i stigende grad folkesundhedsudfordringer, som kan henføres til fysisk inaktivitet, ensomhed eller dårlig mental sundhed. Skal fremtidens idræt mest være for de aktive, motiverede og selvhjulpne, eller kan idrætssektoren i højere grad hverve, motivere og fastholde nye befolkningsgrupper i en aktiv livsstil? Den kommende folkesundhedslov fra 2027 øger både forventninger og krav til civilsamfundets rolle i forebyggelse og behandling - også på idrætsområdet.
Uddannelseslængde er en af de klassiske indikatorer for idrætsdeltagelse. Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2024, idan.dk
5) Idrættens klassiske organisationsbillede suppleres af nye aktører.
Mange nye aktører udbyder idræt til forskellige målgrupper. Den frivillige sektor er i forandring og rummer stadigt flere professionaliserede og entreprenante foreninger. Samtidig er outdoor, privatorganiseret idræt, selvorganiseret idræt, socialt entreprenørskab, proaktive idrætsfaciliteter samt forskellige offentlige tiltag i hastig udvikling. Samlet taber den traditionelle foreningsidræt markedsandele i forhold til andre organiseringsformer uden at tabe medlemmer. Udviklingen byder også på nye samarbejdsmuligheder og skaber flere indgange til deltagelse.
Realiteten er, at en stor del af fornyelsen i idrætsdeltagelsen ikke kommer fra foreningslivet. Er man dygtig nok til at anerkende og gå i dialog med dette forhold? Her Padelyard i København.
6) Aktivitetsbilledet og befolkningens idrætsvaner forandrer sig med stigende hast. Mange klassiske holdidrætter har svært ved at nå ud til nye målgrupper, nye ketsjersportsgrene udfordrer mere traditionelle ketsjeridrætsgrene, outdoor og fitness- eller trivselsorienterede idrætsaktiviteter er i vækst. Samtidig sker en polarisering mellem professionaliserede og brede idrætsmiljøer og mere hobbyprægede nichemiljøer. Eliteidrætten og den professionelle idræt er under pres og i stigende grad på kollisionskurs med idrættens og de vestlige demokratiske samfunds værdier.
7) Idrættens infrastruktur kan bringes stærkere i spil.
Idrættens faciliteter lægger direkte eller indirekte beslag på hovedparten af de kommunale investeringer i idræt, men infrastrukturen står foran en række omstillingsopgaver for at forblive relevant i forhold til forandringer i befolkningens idrætsvaner, nye målgrupper, nye aktiviteter, mere fleksibel deltagelse eller behov for at udvikle eller målrette indsatser af social eller sundhedsmæssig karakter. Progressive idrætsfaciliteter begynder flere steder at fungere som en selvstændig idrætsudbyder eller katalysator for idrætsudvikling i lokalområderne.
Rehasport-skranken for henviste borgere hos SC Siemensstadt Berlin fra IdrætsPlatformens studietur til Tyskland i september 2026. Idrættens og idrætsfaciliteternes rolle i forebyggelse og behandling bliver et varmt tema de kommende år.
8) Fodbold er et univers for sig selv.
Fodbolden er en kulturbærende idrætsgren i Danmark med stor betydning for børn og unges trivsel i det lokale og med store kommercielle interesser på det øverste niveau. Fodbold er præget af stigende professionalisering, øget polarisering mellem fodboldens foreninger og øget mangfoldighed i antallet af aktører med fodboldrelaterede aktiviteter som formål eller metode. Fodbolden har store sundhedsmæssige og sociale potentialer, men også en række interessekonflikter i spændet mellem fodbold som professionelt underholdningsprodukt, fodbold som genstand for socialt eller kommercielt entreprenørskab og fodbold som landets måske største folkelige bevægelse med rødder i hver en plet på landkortet.
9) Det frivillige engagement i idrætten går fra dybe rødder og vedholdenhed til en mere spontan involvering.
Frivilligheden er under forandring med flere eventfrivillige og spontane fællesskaber og færre klassiske ildsjæle med dyb rod i og veneration for lokalsamfundene. Foreningslivet står i et krydspres mellem forpligtende fællesskaber og aktiviteter med lave adgangsbarrierer og mellem medlemsorientering eller øget markedsorientering i konkurrence med andre idrætsaktører. Stadigt flere foreninger professionaliserer ledelse og instruktørkorps, hvilket igen stiller store krav til den frivillige sektors forvaltnings- og ledelseskompetencer samt til sektorens forpligtelser som arbejdsgiver.
10) Idræt med mening vokser i samfundsmæssig betydning.
Idrættens potentiale som demokratisk, værdibaseret og socialt inkluderende arena og fysisk mødested på tværs af befolkningsskel er ekstra vigtig i en tid med politisk og økonomisk polarisering og pres på grundlæggende demokratiske institutioner og indarbejdede samfundsstrukturer såvel herhjemme som internationalt. Samtidig vokser idrættens betydning for beredskab og arena for fysisk og mental modstandskraft, men den største del af idrætten tager fortsat kun ideologisk, værdimæssig eller politisk stilling i begrænset omfang.
11) Teknologien påvirker idrætssektoren på alle niveauer.
Den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, påvirker idrættens organisering og kommunikation og i stigende grad også selve idrætsindholdet. Teknologi forandrer velkendte idrætsgrene eller skaber helt nye idrætsaktiviteter og nye hybridformer mellem spil, leg og idræt (exergaming). Idrættens faciliteter og udbydere oplever stigende investeringsbehov og forventninger til tilgængelighed, indretning og funktion, og teknologien skaber nye aktører med stor gennemslagskraft i forhold til de aktive udøvere. Hvem kommer til at kontrollere data i fremtidens idrætssektor?
12) Bæredygtighed bliver mere konkret og nærværende.
Klima- og energikrisen skaber konkrete krav og forventninger til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed af idrættens rum og rammer og til idrættens events og daglige aktiviteter. Skærpet kamp om pladsen i natur og byrum, stigende energipriser, stigende forventninger til optimal kapacitetsudnyttelse, mangel på plads og fysiske rammer i byområder og ledig kapacitet i landområder. Bæredygtighed stiller stigende krav til infrastrukturens strategiske ledelse og udvikling, til nye arkitektoniske løsninger samt til nye finansierings- og driftsformer og lokale samarbejdskonstellationer.
Solceller på taget hos NaturThermeTemplin. Solcellerne dækker 37 pct. af energibehovet hos det stor bade- og kurbad.
13) Digitalisering stiller krav til idrættens kommunikation og brugervenlighed. Digitaliseringen af samfundet skaber en generationsudfordring i forhold til kommunikation og tilgængelighed, men giver samtidig nye muligheder for at involvere nye målgrupper eller aldersgrupper og for at nytænke idrættens forretningsmodeller og organisering.
14) Fremkomsten af flere idrætsaktører bør føre til et bredere idrætspolitisk fokus.
Den danske idrætsmodel bygger på to grundlæggende lovgivninger, udlodningsloven til finansiering af de centrale idrætsaktører og folkeoplysningsloven som grundlag for kommunernes støtte- og facilitetspolitikker. Idrættens traditionelles strukturer og lovgivning udfordres af forandringer i idrætsvaner og organiseringsformer samt i generelle samfundsmæssige udviklingstræk, og der er et stigende misforhold mellem den officielle idrætspolitik og den faktiske udvikling i idrætssektoren. Der et stigende behov for overblik og for at involvere og understøtte andre organiseringsformer og et bredere felt af aktører i deres strategiske udvikling og i offentlige investeringer i idræt og fysisk aktivitet, herunder f.eks. idrætsfaciliteterne, den private sektor samt NGO'er inden for sundhed eller sociale indsatser.
Den statslige idrætspolitik er ude af trit med idrætssektorens udvikling og behovene for omstilling af sektoren. Tal fra finansloven mm.
Hvad mener du?
Var du enig/uenig i tendenserne?
Har du kommentarer, rettelser, udeladelser?
Skriv gerne, hvad du tænker på.
Vi ‘justerer’ udkastet til centrale aktuelle tendenser sidst på året. henrik.brandt@idraetsplatformen.dk
Ses vi? Læs mere