Masterclass: Når kultur og kunst møder sport

BK Skjold viser vejen som en fodboldklub, der skaber og udnytter synergi mellem sport, kunst og kultur i en række sammenhænge. Foto: BK Skjold, omklædningsrum. Foto: BK Skjold

Deltag i BARC Scandinavias masterclass “Når kultur og kunst møder sport” med inspirerende eksempler på krydsbefrugtning mellem sport og kultur.

Hvordan skaber man stærke partnerskaber mellem kultur og sport – på trods af vidt forskellige traditioner, målgrupper og arbejdskulturer?

I denne uformelle masterclass i inspirerende omgivelser hos landets største fodboldklub BK Skjold møder du nogle af landets mest nyskabende aktører, der arbejder på tværs af kulturens og sportens verdener. Gennem konkrete cases og dialog får du indblik i, hvordan man bygger bro mellem publikum, passioner og potentialer – og hvordan kunst og sport kan dele både scene, stadion og samfundsansvar.

Oplev samarbejder som ARKEN x Brøndby IF, Det Kgl. Teater x FC Nordsjælland og Bora Bora x Aarhus Fremad. Mød Aarhus Top 5, Nationalmuseet og BK Skjold. Få international inspiration fra FC St. Pauli og deres kunst- og fællesskabsarbejde.

Deltag i samtaler og refleksioner om jeres egne lokale muligheder som idræts- eller kulturaktør. Dagen byder på både oplæg, rundvisning og fælles dialog, og giver dig konkrete greb til at udvikle partnerskaber mellem kultur- og idrætsaktører.

Tid og sted:
BK Skjolds klubhus, Per Henrik Lings Allé 10, København (indgang fra bagsiden af hovedtribunen på Østerbro Stadion), tirsdag den 2. september 2025 kl. 08.30-15.00

Arrangør:
BARC Scandinavia. IdrætsPlatformen understøtter arrangementet på idrætssiden.

Pris:
Kr. 995,- Idrætsaktører får som en del af samarbejdet md IdrætsPlatformen 20 pct. rabat ved tilmelding ved at benytte kodeordet ‘Idrætsplatformen’.

Program

08:30 - 9:00:
Ankomst

09:00 - 9:15:
Rammesætning og Introduktion

09:15-10:00:
Rundvisning med BK Skjold og introduktion til partnerskabet med CC:

10:00-10:30:
Bersærkerboksen og Dansk Håndbold + samtale

10:30-11:00:
ARKEN x Brøndby IF + samtale

11:00-11:30:
Aarhus Top 5 billetpartnerskab. Bora Bora x Aarhus Fremad + samtale

11:30-12:15:
Frokost

12:15-12:50:
Ballet & Bold / Oplæg med Det Kongelige Teater og FC Nordsjælland

12:50-13:00:
Pause

13:00-13:45:
Oplæg fra FC St. Pauli om fællesskab og kunstfestival

13:45-14:00:
Pause

14:00 - 15:00:
Jeres egne lokale partnerskaber. Panel og fælles refleksion.

15:00:
Tak for i dag

Next
Next

Kulturkraft25. Community building i idræt, kunst og kultur