Webinar: Vejen til mindre bøvl og bureaukrati

Hvad kan man stille op som foreningsleder, hvis det hele er lige lidt for bøvlet og bureaukratisk? Vi tager snakken på webinaret den 28. august. Foto: Klaus Jepsen

“Foreningslivet er ved at blive kvalt i bøvl og bureaukrati”, hører vi ofte fra idrætsorganisationer og politikere.

Men hvad er det egentlig for opgaver, der presser idrætsforeningerne, og hvordan kan man som foreningsledelse træffe nogle helt konkrete forholdsregler for at blive aflastet fra de opgaver, der trykker?

På dette webinar inviterer IdrætsPlatformen foreninger, kommuner og faciliteter til en helt konkret snak om nogle af de bøvlede og bureaukratiske forhindringer i hverdagen og muligheden for at gøre noget ved det. Med os som ekspert har vi Jens Albagaard fra Dansk KlubAdministration, som netop arbejder med at lette idrætsaktører for administrative byrder i hverdagen, og som derfor har en ret god fornemmelse af, hvad man kan stille op med nogle af de opgaver, der af og til kan stresse foreningslederne allermest.

Dato:
Torsdag den 28. august 2025 kl. 14.30-15.30. Webinaret foregår online på Zoom.

Tilmelding:
Gratis og ikke spor bøvlet: Benyt dette link.

Vært:
IdrætsPlatformen og Dansk KlubAdminisitration

Program:

14.30-14.40: Det evige bøvl
Indflyvning: Bøvl i foreningslivet har været på den idrætspolitiske dagsorden gennem årtier uden, at snakken om bøvl er blevet mindre. Hvorfor fortsætter snakken om bøvl? Hvad er foreningens mulighed for selv at reducere unødigt bøvl i hverdagen? Hvorfor er det måske ikke altid den allerbedste idé at få snakken om bøvl og bureaukrati til at fylde for meget?
Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

14.40-15.10: Administrative byrder i foreningslivet. Hvor trykker skoen?
Hvad er det virkelig for opgaver, der tynger foreningslivet i hverdagen? Hvordan kan man få hjælp i hverdagen til at aflaste foreningen? Som indehaver af den lille virksomhed Dansk Klubadministration har Jens Albagaard konkret indsigt i de opgaver, som slider mest på klublederne.
Jens Albagaard, direktør, Dansk KlubAdministration

15.10-15.30: Dialog og opsamling
Hvad kan vi gøre i morgen for at gøre lederopgaven nemmere? Hvad er man som idrætsleder nødt til at tage på sig af administrative forpligtelser for at få foreningslivet til at fungere? Hvad er erfaringerne med at bede om hjælp i lokalsamfundet eller hos andre aktører?

Next
Next

Webinar: Plantebaseret mad i idrætsfaciliteter og klubhuse. Hvorfor og hvordan?