Idrætssektoren skal skabe mere attraktive karriereveje og arbejdsvilkår

Hvis der skal mere liv og kvalitet ind på danske idrætsanlæg, kræver det en strategisk satsning på bedre hvervning, fastholdelse og udvikling af den idrætsrelaterede arbejdskraft. Foto: Henrik H. Brandt

Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

En ny europæisk rapport dokumenterer store udfordringer med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere og med at skabe attraktive arbejdsvilkår for de ansatte i idrætssektoren

Idrætssektoren skal arbejde mere strategisk med at udvikle smidigere og mere attraktive ansættelsesformer og bedre karrieremuligheder for især unge talenter, hvis sektoren for alvor skal kunne løfte idrætsdeltagelsen og kvaliteten og byde ind på vigtige samfundsopgaver gennem idræt og bevægelse i de kommende år.

Sådan kan man opsummere resultaterne af og budskabet fra en omfattende europæisk undersøgelse blandt arbejdsgivere i den brede idrætssektor, som European Observatoire of Sport and Employment gennemførte i 2024-2025 som led i projektet ’INFORMS’ (Innovative Forms of Employment in Sport).

IdrætsPlatformen deltog som dansk repræsentant i undersøgelsen, som blandt de i alt 2.264 besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse samt 60 interview med arbejdsgivere i den europæiske idrætssektor også inkluderer besvarelser fra Danmark.

Den idrætsrelaterede beskæftigelse i EU-landene er i vækst og aktuelt på 1,64 mio. personer, men arbejdsforholdene i sektoren er ikke fuldt udviklede. Kilde. EOSE

På den ene side vokser idrætssektoren ganske kraftigt som beskæftigelsesområde i de fleste europæiske lande, inklusive Danmark. På den anden side har idrætssektoren som beskæftigelsesområde nogle karakteristika, der adskiller sektoren fra det traditionelle arbejdsmarked. Blandt de fremherskende udfordringer med rekruttering og fastholdelse af beskæftigede i idrætten kan nævnes:

  • en meget stor andel af deltidskontrakter

  • en meget høj repræsentation af ung arbejdskraft, som efter få år forlader idrætssektoren i stort tal

  • en høj andel af selvstændige arbejdstagere

  • dårlige lønforhold

  • ustabile eller uattraktive arbejdstider i forhold til familiære forpligtelser

  • manglende professionelle efteruddannelsesmuligheder

  • manglende karrieremuligheder

Uattraktive løn- og ansættelsesvilkår hæmmer idrætssektorens udviklingspotentiale som beskæftigelsesområde. Kilde, INFORMS, EOSE

Forklaringen på de ustabile arbejdsforhold kan blandt andet findes i det forhold, at frivilligt arbejde og frivillig ledelse historisk set fylder meget i idrætten, selv om de forskellige idrætsaktører altså samtidig ansætter stadigt flere medarbejdere.

Samtidig har idrætssektoren en stor andel af små arbejdspladser med usikre økonomiske og ansættelsesretlige forhold, sæsonudsving eller midlertidige arbejdsopgaver.

Det europæiske billede kan i mange henseender genkendes i Danmark, hvor sportsklubber og sportsorganisationer, fitnesscentre og idrætscentre ansætter mange unge medarbejdere uden særligt blik for den langsigtede fastholdelse eller udvikling af arbejdsstyrken.

Danmark er ifølge EOSE’s statistikker det land i Europa, der har flest deltidsansatte og flest helt unge medarbejdere.

Danmark og Holland har en særligt høj andel af deltidsbeskæftigelse i idrætssektoren i Europa. Kilde: EOSE

Som udgangspunkt er denne fleksibilitet ikke noget problem, medmindre de mest talentfulde medarbejdere ikke videreudvikles og fastholdes i sektoren – eller de fleste forlader sektoren igen, fordi arbejdsforhold og lønforhold ikke er attraktive.

I Danmark med mangel på arbejdskraft i flere tilstødende sektorer som f.eks. pleje og omsorg, pædagogik eller undervisning, er det oplagt, at idrætssektoren ikke er moden som beskæftigelsesområde i forhold til de beslægtede sektorer. Konsekvensen kan i sidste ende være lavere idrætsdeltagelse og begrænsede udviklingsmuligheder for den brede danske idrætssektor – eller manglende kapacitet til at række ud til nye målgrupper.

Rapporten fra EOSE viser da også 6 ud af 10 af de adspurgte arbejdsgivere oplever vanskeligheder med at hverve medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. 4 ud af 10 arbejdsgivere oplever vanskeligheder med at fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Formålet med at undersøge arbejdsmarkedsforholdene i den europæiske idrætssektor er ikke kun at identificere udfordringer, men også at pege på løsninger. Rapporten undersøger en række fleksible ansættelsesformer som hjemmearbejde, deltidsansættelse, jobdeling, platformsarbejde, sæsonarbejde osv.

Hvor sådanne ansættelsesformer giver stor fleksibilitet, giver de i mindre grad attraktive karrieremuligheder og arbejdsvilkår på længere sigt for de beskæftigede trænere, ledere, fitness-instruktører, driftspersonale etc.

Flere europæiske lande har løsningsmodeller for at skabe et mere velreguleret, veluddannet og smidigt arbejdsmarked i idrætten og for at hjælpe arbejdsgivere med rekruttering og nem administration af ansatte – eller for at hjælpe idrætsarbejdere med at ’fylde’ arbejdsskemaet op med kombinationsansættelser.

Fordelen ved disse ordninger er dels et løbende overblik over arbejdsmarkedets udfordringer og behov, dels mere langsigtede eller komplette beskæftigelsesperspektiver for idrætsfagligt personale.


IdrætsPlatformen følger i 2026 op på den europæiske undersøgelse med en national analyse af det danske idrætsrelaterede arbejdsmarked – herunder et kig på mulige tiltag for at styrke idrætten som karrierevej og beskæftigelsesområde.

Læs INFORMS-rapporten på dette link


Skriv dig op til at modtage IdrætsPlatformens nyhedsbrev med ‘Nyt fra idrætssektoren’. Anbefal gerne nyhedsbrevet til dit netværk.

Next
Next

Optakt til idrætsåret 2026: På vej mod nye tilgange?