Optakt til idrætsåret 2026: På vej mod nye tilgange?

Bliver 2026 året, hvor idrætspolitikken for alvor får øje på potentialerne ved at løfte strategisk på tværs af hele sektoren? Læs IdrætsPlatformens optakt med tal og tendenser for et nyt år, der byder på flere udfordringer for den brede idrætssektor og kalder på nye tilgange.

Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Hvordan kan de udvalg, der i de næste fire år overtager tøjlerne på idræts- og fritidsområdet i kommunerne skabe mest mulig merværdi for idrætten?

På hvilke områder kunne nye nationale initiativer eller investeringer gøre den største forskel?

Hvor hviler de mørkeste skyer over idrætslandskaberne på tærsklen til et nyt idrætsår?

Nedenfor giver IdrætsPlatformen nogle bud på muligheder og udfordringer i det kommende idrætsår 2026.

Vi inddrager i høj grad tendenser og tanker, som harmonerer med IdrætsPlatformens egne formål og initiativer.

Men først vil vi lige minde om, hvorfor det er mere vigtigt end nogensinde at handle strategisk og afprøve nye veje for at styrke den brede danske idrætssektor:

Danmark har brug for at rykke mere sammen i bussen
Idræt er en af de fællesnævnere, der ikke bare forener os kulturelt omkring sportsbegivenheder og foreningsliv, men som også bidrager til aktive borgere, personlige netværk, mental trivsel og fysisk styrke og velbefindende. Det er simpelthen ‘en ressource’, vi som samfund kan trække på.

I en tid, hvor der blæser isnende vinde omkring os, skal Norden/Europa til at stå mere på egne ben i det globale samfund.

Vi er nærmest tilbage ved foreningslivets og folkeoplysningens rødder i 1800-tallet og bør gentænke folkeoplysning og fællesskaber i pagt med tiden og tidens udfordringer.

Med en tendens mod øget polarisering, segmentering og stigende afstand mellem forskellige ‘sandheder’ i de sociale medier og den politiske retorik bliver de fysiske møder på tværs af samfundsgrupper ekstra vigtige.

Vi skal have alle med i idrættens fællesskaber og udvikle fysiske mødesteder, der er relevante for alle befolkningsgrupper - både for samfundets skyld - og for den enkelte danskers skyld.

Kigger vi på idrættens struktur og behovene i samfundet, står det samtidig klart, at idrætsforeningerne ikke alene løser udfordringerne eller får alle med.

Vi skal derfor strategisk arbejde med også styrke og udvikle andre idrætsarenaer og arbejde med at gøre kagen større for at få flere med – både i en social og folkesundhedsmæssig sammenhæng. Vi skal skabe endnu flere stærke idrætsmiljøer og modernisere forståelsen af, hvad lokale fællesskaber kan være.

Den præmis danner grundlaget for den korte analyse af forskellige ’idrætsarenaer’ nedenfor.

Der er flere områder med store potentialer, men også med behov for investeringer og bredere involvering af aktørfeltet – simpelthen fordi vi herhjemme aldrig for alvor har investeret strategisk i den brede danske idrætssektor. Vi har taget det for givet, at en høj foreningsdeltagelse i sig selv klarer ærterne, men så simpelt er det desværre ikke.

Nedenfor en række ’delsektorer’, med behov for nye investeringer og tiltag:

Den private sektor skal involveres mere i idrætsudviklingen
Når vi taler idræt og den private sektor, tænker mange primært på fitness, men glem ikke, at dans, ridning, yoga, friluftsliv, padel, kampsport, klatring, surfing/SUP, cykling, skisport, en stor del af løbemarkedet, events mm. i vidt omfang er drevet af private ildsjæle, der groft sagt er så meget entreprenører, at de er nødt til at kunne leve af det.

Samtidig står de private entreprenører for en stor del af udbygningen af idrættens fysiske infrastruktur og i virkeligheden også for væsentlige investeringer i aktivitetsudvikling, ny teknologi og udstyr, som desuden smitter positivt af eller sætter trends for andre organiseringsformer.

Den private sektor blev ganske hårdt ramt af corona-nedlukningerne i 2020-2021 og dele af sektoren bøvler netop nu også med den nyindførte moms på privat undervisning i ”legemsøvelser”. Måske derfor sker der lige nu også en tiltrængt organisatorisk udvikling og nytænkning i branchen. Trenden går mod at søge nærmere samarbejde med foreningsidræt, aftenskoler, idrætsfaciliteter, kommuner, arbejdspladser, sundhedstiltag osv.

I stedet for at lade som om, den private idrætssektor ikke findes, bør man investere i organisatorisk opbygning af brancheorganisationerne, kompetenceudvikling og karriereveje for de ansatte, flere offentlige-private samarbejder mm. – f.eks. i facilitetsudvikling.

Dette kan både ske på nationalt niveau og ved større opmærksomhed på mulighederne for kommunerne i at kende ”idrættens entreprenører” i nabolaget bedre for at skabe flere lokale samarbejder, netværk og handlemuligheder.

Oplevede barrierer for samarbejde mellem fitnesscentre og kommuner, Kilde: DFHO

Hvis man af gammel vane ikke mener, at det offentlige skal engagere sig med den private sektor i idrætten, er der yderligere ét vægtigt argument for at udvikle relationerne:

Nemlig det forhold, at fitness-sektoren i praksis efterhånden er Danmarks største ungdomsarena – også større end idrætsforeningerne. Det giver ingen mening hele tiden at tale om behovet for at øge ungdomsgenerationernes trivsel gennem idræt og fællesskaber uden at invitere de private aktører og de private idrætsmiljøer med i dialogen.

Kilde: Udtræk fra Kulturvaneundersøgelsen, Danmarks Statistik

Idrætsfaciliteterne rykker i egen ret
Når man i Danmark måler på organiseringsformer for idræt, måler man typisk på deltagelsesformerne foreningsbaseret, privat eller selvorganiseret.

Men i stigende grad er der behov for også at opfatte landets mange selvejende eller kommunale idrætsfaciliteter som idrætsudbydere i egen ret. Fyrtårne som Vejen Idrætscenter og Hafnia-Hallen m.fl. fører an i en udvikling, hvor idrætscentrene udvikler egne medlemskoncepter og aktivitetstilbud og samtidig huser hjemmehørende foreninger, skoler og andre idrætsudbydere. Der er tale om en trend i hastig udvikling.

Idrætsfaciliteterne – store som små - har store potentialer som ’hub og katalysator’ for idrætten lokalt - både i den traditionelle rolle som lokaleleverandør til skoler og foreninger, og som den lokale playmaker, der spiller alle aktører bedre og byder ind på nye målgrupper eller aktiviteter, som foreningslivet ikke dækker, eller hvor foreningerne har behov for en håndsrækning.

Et langt stykke ad vejen – med lokale undtagelser i storbyerne – råder vi i Danmark over det antal fysiske idrætsanlæg, vi har brug for. Enkelte steder mangler fortsat kapacitet, men endnu flere steder giver befolkningsunderlaget og idrætstendenserne udfordringer med at udnytte kapaciteten til fulde eller skabe et attraktivt og levende miljø.

Derfor handler dagsordenen på facilitetsområdet ikke mindst om værtskab, lederskab, idrætsfaglighed, aktivitetsudvikling og anlægsudvikling.

Styrkelse af disse områder kræver investeringer i menneskelige ressourcer, både i forhold til ledelse, uddannelse/efteruddannelse, aktivitetsudvikling, kommunikation, bygningsdrift mm. Her kunne en national omstillingsstrategi for idrætsfaciliteterne, hvor centrale midler blev gearet med kommunale midler eller egenbetaling give stor værdi til fremtidens danske idrætsmiljøer. I princippet kender vi allerede modellen fra selvejende institutioner som Lokale og Anlægsfonden, Team Danmark eller Sport Event Denmark.

Groft sagt har vi ikke nødvendigvis brug for flere mursten i mange af landets lokalområder, men vi har brug for endnu flere ’Vejen Idrætscentre’ eller ’Midtmors Sport’er’, hvor faciliteten løbende tager bestik af muligheder, behov og trends og fungerer som lokal playmaker og udvikler.

Midtmors Sport i Øster Jølby har formået at tage rollen som katalysator for idræt og lokale fællesskaber med centerleder Keld Andersen som central figur. Foto: Henrik H. Brandt

Den gode nyhed er, at vi i disse år har rigtig mange lokaliteter, som er parate til at rykke. Tidligere tiders vanetænkning eller deciderede idrætspolitiske forbehold mod at lade idrætsfaciliteter indtage en rolle som lokal spilfordeler og i visse tilfælde supplerende idrætsudbydere er ved at være brudt.

Idrættens sociale og sundhedsmæssige dimension
Idrættens sociale og sundhedsmæssige dimension har været et underudviklet område gennem årtier.

Historisk set bygger den danske idrætsmodel på aktivt medborgerskab, lyst og idrættens egenværdi ud fra et kulturpolitisk synspunkt. Foreningerne skulle ikke være “socialkontor”, men efterhånden som fysisk aktivitet, social inklusion, mental trivsel, folkesundhed mm. rykker ind på dagsordenen, får idrætten også en mere velfærdspolitisk eller ‘instrumentel’ dimension.

Gennem de seneste 2-3 årtier har vi set stadigt flere socialt orienterede NGO’er eller patientforeninger udvikle indsatser gennem idræt og motion målrettet særlige målgrupper.

Disse aktører kender deres målgrupper, men den danske idrætsmodel giver ikke en robust plads til denne type aktører. P.t. er der lysning med regeringens planer om en mere stabil finansiering af civilsamfundet og i arbejdet med en sundhedsreform og en kommende folkesundhedslov, men vi er langt fra i mål med at udvikle den sociale eller sundhedspolitiske dimension i idrætten. Vi har meget at lære af andre lande på dette felt.

Historisk set har idrætsorganisationerne, DIF og DGI afvist “instrumentalisering” af idrætten. I de senere år har der dog været nye toner, og DIF og DGI taler i dag i højere grad om samfundsansvar og har da også involveret sig i forskellige initiativer af social karakter. Faktisk modtager idrætsorganisationerne flere statslige midler til sociale projekter ud over deres kerneopgaver end de målrettede sociale aktører.

Gennem målrettede og strategiske tiltag er kurven for rygning og højt alkoholindtag knækket. Risikofaktorer som overvægt og fysisk inaktivitet udvikler sig ikke som ønsket. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Selv om vi ofte praler af vores høje idræts- og foreningsdeltagelse i Danmark, er det en kendsgerning, at mange borgere fortsat står udenfor. Samtidig er befolkningens fysiske aktivitetsniveau generelt for lavt og i stigende grad polariseret mellem inaktive og superaktive. Hvor man over tid i høj grad har knækket kurven i forhold til folkesundhedsudfordringer som rygning og for højt alkoholindtag, går indikatorerne endnu ikke den rigtige vej i forhold til fysisk aktivitet og overvægt, men skal man være grov, har man heller ikke rigtig prøvet…

De idrætsaktive bliver mere aktive, men vi har langt fra alle med. Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner, Idrættens Analyseinstitut

En mulig nyskabelse i idrætslandskabet i det nye år kunne blive flere eksempler på såkaldte community-klubber, hvor eksempelvis professionelle sportsklubber tager større ansvar og bruger deres muskler og brand til at få flere med i lokale idrætsprojekter. Tendensen er så småt ved at vise sig, men vi er langt fra nået hele vejen.

Den grundlæggende idrætslige dannelse og uddannelse er presset
I de senere år har vi oplevet regeringen skrue ned for ambitionerne for fysisk aktivitet og idræt i folkeskolen, og vi ser idrætsfaget presset i tilbagetog både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og faktisk også på de videregående uddannelser, hvor selve optaget til de idrætsrelaterede uddannelser er for nedadgående.

Sammenhængen mellem idrætsudvikling, arbejdsmarked og uddannelse/kropslig dannelse på alle niveauer er en af de væsentligste forudsætninger for en dynamisk idrætssektor. IdrætsPlatformen vil dykke nærmere ned i disse sammenhænge i det nye år med tal og nye analyser.

Vi vil også fortsat skubbe på med gode ideer for en styrket motorisk grunduddannelse på tværs af idrætsgrene og sektorer, og vi vil arbejde videre med ‘community-fodbold’ og med begrebet ’sporting capital’ som et sprog til at arbejde mere bevidst med forskellige segmenter i idrætten.

Vigtigheden af at styrke grundlæggende motoriske færdigheder for at lægge fundamentet for livslang idrætsdeltagelse giver nye muligheder for idrætsudbydere, skoler og faciliteter. Foto: Athletic Skills Garden, Almere, Henrik H. Brandt

Hvad med foreningsidrætten?
Foreningsidrætten er kernen i den danske idrætsmodel og den primære genstand for de fleste idrætspolitiske initiativer og finansieringsmodeller (udlodningsloven og folkesundhedsloven). Ikke desto mindre har også foreningsidrætten udfordringer på tærsklen til det nye år.

Dels sker en polarisering af idrætsforeningerne med færre, men større idrætsforeninger og en tendens mod mindre medlemsdemokrati og medlemsengagement i foreningslivet, dels sker i nogen grad en polarisering mellem idrætsgrenene (de store idrætsgrene og forbund bliver større), mindre demografisk udbredelse og øget professionalisering af foreningerne.

Samtidig har foreningsidrætten nærmest kroniske udfordringer med frafald i ungdomsårene, med for tidlig specialisering og selektering - eller med et konstant behov for at udvikle varerne på hylderne til flere aldersgrupper og segmenter.

Spørgsmålet er, om lovgivningen og idrætsorganisationernes konstante fokus på politisk legitimering gennem medlemstal i virkeligheden gør det sværere for foreningerne at udvikle åbne events, nye deltagelsesformer eller samarbejder på tværs af idrætsgrene eller på tværs af sektorer i lokalsamfundene?

Tendensen i DIF-idrætten går mod færre, men større idrætsforeninger. Indekstal, Kilde: Henrik H. Brandt/CfR

Går verden endnu mere af lave i 2026?
På den helt store internationale klinge behøver vi vist ikke uddybe nærmere, at verden er gået af lave.

International idræt ser som verdenspolitikken generelt ind i store demokratiske udfordringer og legitimitetsproblemer.

Her gik man lige og troede, at udsigten til USA som den centrale vært for dette års VM-slutrunde i fodbold og for sommer-OL i 2028 var en sikker havn for sportens mega events i forhold til mindre politisk uro eller politisk misbrug af sporten. I stedet tyder det på, at vi skal have en del fingre i brug for at tælle de krigshandlinger eller trusler om magtanvendelse, der i de kommende måneder vil udgå fra den friskbagte amerikanske modtager af FIFA’s fredspris…

Idrætten kan både bruges og misbruges.

Forhåbentlig får vi mere af det første end af det sidste i det nye år.

Mon ikke visse verdensledere vil tilføje nye kapitler til sportens internationale rædselskatalog i det nye år? Sammenstilling. Henrik H. Brandt

Følg med i IdrætsPlatformens gratis nyhedsbrev ‘Nyt fra idrætssektoren’ i det nye år. Læs mere og tilmeld dig som modtager på dette link.