EM-optakt: Håndboldsporten må kæmpe ekstra hårdt for ungdommen
Håndboldstævne… Så kommer vi næppe nærmere på klassisk dansk idrætskultur, men realiteten er, at håndboldsporten er under pres som ungdomsmiljø trods landsholdenes folkelige gennemslagskraft. Foto: Henrik H. Brandt
Mens vi gør klar til endnu en håndboldfolkefest med EM-slutrunden for herrer i Danmark, Norge og Sverige, foregår en kamp i håndbolden, som man ikke ser på tv-skærmen eller i MCH Arena: Nemlig kampen for at fastholde eller engagere flere teenagere og unge i håndboldsporten.
Af Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Der findes en anden håndboldvirkelighed end den, man ser, når stjernespillerne fra håndboldlandsholdet eller ligaklubberne spiller for fulde huse i de danske arenaer.
Ude i håndboldsportens lokale virkelighed kæmper håndbolden hårdt for sin rolle som en bred ungdomskultur. Mange håndboldklubber har udfordringer med at fastholde et stærkt miljø for de teenagere og unge, der ikke klarer cuttet til divisionshold eller landshold, og som bare skal finde en plads i et godt ungdomsmiljø.
Håndbold er måske den ”foreningskeste” af alle danske foreningsidrætsgrene. Håndboldklubber har været lokale kulturbærere og ofte stærkt involverede i mange af de mere end 1.600 haller med håndboldens 20 x 40 m dimensioner, der findes i Danmark i dag. Går man 50 år tilbage, var der under 400 håndboldhaller i Danmark.
Bortset fra efterskoler og professionelle hold dyrkes den klassiske håndboldsport stort set ikke i andre sammenhænge end idrætsforeninger. Måske er det i virkeligheden en del af sportens akilleshæl, at antallet af indgange til håndboldsporten er for lille?
Håndbolden er i dag en sport, man ikke rigtigt kan dyrke spontant eller ’shoppe ind eller ud af’. Det er nemmere at spille fodbold spontant, løbe en tur eller gå i fitnesscentret med vennerne, fordi det er noget, de fleste har på rygraden.
Klassisk håndbold fremstår som en teknisk og taktisk vanskelig sport for senstartere. Derfor er håndbold også en sport, som de fleste aktive spillere i ungdomsårene stort set dyrkede helt fra barnsben. De folkekære spillerne på vores håndboldlandshold er flasket op med sporten og den lokale halkutur, men når de løber på banen til deres første EM-kamp i Jyske Bank Boxen fredag den 16. januar, vil mange af landsholdsspillernes oprindelige holdkammerater fra børneårene for længst være faldet fra.
Mange unge fravælger også i andre idrætsgrene den klassiske model med strikt holdopdeling, aldersopdeling, kønsopdeling og to-tre ganges træning og kamp i weekenden. I håndbold er frafaldet bare meget tydeligt
Dertil kommer håndboldsportens udfordringer med befolkningsvandringen fra land til by eller måske bare til lidt større håndboldmiljøer i nabobyen. Det tynder det ud i antallet af håndboldklubber på idrættens landkort, selv om sporten generelt har en lille medlemsfremgang i disse år efter mange års tilbagegang.
Håndboldforeningerne bliver altså større, men færre. Hvor den gennemsnitlige håndboldklub i år 2000 havde 129 medlemmer, er gennemsnitstallet i 2024 vokset til 164.
Det tynder ud i de komplette håndboldmiljøer med hold i alle rækker op igennem børne- og ungerækkerne - godt for talentudvikling, muligvis - men knapt så godt for den underliggende kultur af håndbold som en folkesport med dybe lokale rødder.
En del af udtyndingen er en naturlig konsekvens af, at de yngste børn typisk prøver kræfter med flere idrætsgrene og måske specialiserer sig og dermed vælger et par idrætsgrene fra i løbet af teenageårene.
Det ændrer dog ikke på, at hvis den kritiske masse af hold og spillere bliver for lille, bliver rejseafstande større, og udfordringer med at stille hold forøges, hvilket yderligere presser spiralen i en negativ retning.
I håndbold forstærkes udfordringen muligvis yderligere af, at sporten har sin kulturelle tyngde i mindre lokalsamfund. Når de unge flytter til storbyerne for at studere, er det kun de mest ivrige, der tager håndboldtasken med fra børneværelset derhjemme til studenterhyblen i storbyen.
Hvis man sætter indekstal på de større boldspilsgrene, vil man se, at håndbold får medlemmerne tidligt ind og taber de fleste igen i løbet af teenage- og ungdomsårene. Fodbold gør det samme, om end i lidt mindre grad.
Kigger man på ‘medlemsgrad’ havde 5,9 pct. af teenagerne og 2,6 pct. af de unge mellem 19-24 i 2024 et medlemskab til en håndboldklub. Til sammenligning vil 30-40 pct. af de unge i aldersgrupperne have et medlemskort til et fitnesscenter. Medlemskaberne i ungdomshåndbold er ligeligt fordelt på køn med en lille overvægt af piger.
Hvis man sammenligner håndbold og fodbold med de mindre fætre og kusiner basketball og volleyball, vil man se, at disse boldspil relativt set er bedre til at få medlemmer ind senere i opvæksten.
Måske fordi de kulturelt stærkeste idrætsgrene, fodbold og håndbold, havde ”førstevalg” til ungerne den dag, mor eller far fulgte deres barn ned til deres første møde med foreningsidrætten?
Det betyder så, at boldspil som volleyball og basketball måske er bedre til at tage imod senstartere? Figuren nedenfor sætter antallet af medlemmer fra 0-12 år som indeks 100 for at vise tendensen i medlemstal gennem børne- og ungdomsårgangene:
Stillet op som indeks, ser tendensen ret dramatisk ud, men tallene dækker naturligvis også over, at basketball og volleyball antalsmæssigt er små idrætsgrene for de yngste børn:
DanskHåndbold arbejder i den grad med at finde løsninger og har da også siden corona-årene 2020-2021 fået vendt flere års medlemstilbagegang til medlemsfremgang.
Men hvad kan man gøre mere for at gøre håndbold til en større del af teenagere og unges idrætskultur? Tallene ovenfor kan forhåbentlig give lidt ammunition til gode diskussioner om håndboldens ungdomsmiljøer i foreningslivet og i de haller, der traditionelt har været ramme om mange vigtige lokale fællesskaber.
IdrætsPlatformen står altid gerne til rådighed med inspiration og perspektiver for remtidens ungdomsidræt. Kontakt daglig leder Henrik H. Brandt, tlf. +45 29210972, henrik.brandt@idraetsplatformen.dk
Tegn abonnement på IdrætsPlatformens nyhedsbrev ‘Nyt fra idrætssektoren’ for gratis og regelmæssige perspektiver på den brede danske idrætssektor.
