Brændpunkter på idrættens danske arbejdsmarked
Baggrund: IdrætsPlatformen inviterer i samarbejde med den europæiske arbejdsgiverorganisation, European Association of Sport Employers (EASE) til et dialogmøde den 16. september 2026 i København om behovene for en bedre organisering af det idrætsrelaterede danske arbejdsmarked. Læs baggrund for mødet den 16. september kl. 09.30-13.00 hos Boldklubben Skjold på Østerbro Stadion i København.
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Hvordan skal den danske idrætssektor agere i en fremtid, hvor frivillighed og ansatte medarbejdere i stigende grad går hånd i hånd, og hvor idrætssektoren får brug for stærke kompetencer for at levere på gode idrætsoplevelser både for de nuværende deltagere og for nye målgrupper?
Spørgsmålet er ikke kun relevant i Danmark, men i høj grad også i andre lande med mere tradition for formaliserede overenskomstmæssige aftaler for ansatte i idrætssektoren og for fælles standarder og karriereprogrammer for beskæftigede i sektoren, såvel som trænere/instruktører eller i andre roller.
Den 16. september 2026 kl. 09.30 - ca. 13.00 får aktørerne i den danske idrætssektor mulighed for at drøfte trends og tendenser og fremtidens organisering af det idrætsrelaterede arbejdsmarked i Danmark, når den europæiske arbejdsgiverorganisation for idrætssektoren (EASE) besøger Danmark og sammen med IdrætsPlatformen inviterer til dialogmøde om fremtidens idrætsrelaterede arbejdsmarked.
EASE og IdrætsPlatformen har inviteret en række ledende idræts- og brancheorganisationer til et dialogmøde hos Boldklubben Skjold i København. Mødet er åbent for yderligere interesserede.
Mødeværterne fra Boldklubben Skjold er med 3.700 medlemmer og status som landets største fodboldklub selv et eksempel på den professionalisering og fokus på entreprenørskab og nye målgrupper, der sker sideløbende med den traditionelle frivillighed og ordinære virksomhed hos mange aktører i den danske idrætssektor i disse år.
EASE udspringer ud af de mere regulerede arbejdsmarkeder i lande som Frankrig, Holland og til dels Sverige, hvor der over tid har været behov for at finde frem til retningslinjer for kontrakter, lønforhold, arbejdstidsregler, efteruddannelse mm. i en idrætssektor, der rent beskæftigelsesmæssigt ikke ligner mange af arbejdsmarkedets traditionelle sektorer.
I lande som Sverige, Frankrig og Holland findes allerede i dag veletablerede arbejdsgiverorganisationer i idrætten og velorganiserede forhandlingspartnere på arbejdstagersiden.
I Danmark er idrættens arbejdsmarked langt mere fragmenteret. Professionelle sportsgrene som fodbold og håndbold eller i nogen grad medarbejdere i faciliteter mm. er repræsenterede af faglige organisationer, men mange professioner i idrætten har ingen repræsentation – eller mangler måske repræsentation, der tager sig af specifikke forhold i idrætssektoren.
I en tid, hvor idrættens aktører spreder sig over stadigt flere opgaver både i velfærd, social inklusion, folkesundhed, professionelle events og ligaer mm., og hvor både foreninger, den private sektor og faciliteterne udvikler deres arbejdsopgaver og bemanding, kan der være rigtig gode grunde til at få et strategisk overblik og lære af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i andre lande.
Baggrund om det danske idrætsrelaterede arbejdsmarked
Nedenfor følger som optakt til mødet nogle faktuelle oplysninger om det idrætsrelaterede danske arbejdsmarked inden for de primære delsektorer, som opgjort af Danmarks Statistik.
Rekruttering og arbejdsvilkår
Idrætssektorens parter i Danmark har i de senere år ansat langt flere medarbejdere – uden at der har været en tilsvarende dialog om idrætssektoren som beskæftigelsesområde. Over de seneste 10 år er beskæftigelsen i den brede danske idrætssektor steget med mere end 34 pct., ifølge Danmarks Statistiks opgørelser. Tallene viser gennemsnitligt antal beskæftigede, både deltid og fuld tid.
Idrætssektorens beskæftigelse 2015-2024:
I 2024 havde idrætssektorens hovedbrancher i alt 17.075 årsværk og 30.257 beskæftigede i gennemsnit. Sætter man en skæringsdato den 1. november 2024 for antallet af medarbejdere på kontrakt hos idrætssektorens aktører, når man op på 45.702 beskæftigede på fuld tid eller deltid på denne dato.
Beskæftigelsen i den danske idrætssektor:
Typiske udfordringer for beskæftigelsen i idrætten
Idrætssektoren adskiller sig fra det gængse arbejdsmarked ved en række karakteristika, som blev fremhævet i ”European Research Report on Employment Challenges and Innovative Forms of Employment in Sport’. Rapporten er udarbejdet af European Observatoire of Sport and Employment (EOSE) i 2025.
En rundspørge blandt arbejdsgivere i sektoren afslørede overordnede vanskeligheder såvel med rekruttering som fastholdelse af medarbejdere i en sektor, der er præget af deltidsarbejde, skæve arbejdstider, mange små organisationer med usikker økonomi.
På langt sigt er sådanne forhold en udfordring for idrætssektoren, såvel i forhold til faglig udvikling og kvalitet, i forhold til løsning af samfundsopgaver og i forhold sektorens muligheder for at være attraktiv og konkurrencedygtig og udvikle langsigtede karriereveje for arbejdskraften.
Blandt fremhævede udfordringer på europæisk plan kan nævnes:
Rekruttering og fastholdelse af betalte medarbejdere er en udfordring for arbejdsgiverne. Sektoren skal udvikle bedre og mere fleksible (kombinationsstillinger etc.) ansættelsesformer.
Sektoren er præget af mange små arbejdsgivere med under 10 ansatte (og i Danmark tillige i kombination med frivillighed eller i organisationer med tradition for frivillighed som nødvendig og bærende værdi trods det stigende antal lønnede medarbejdere i sektoren).
Mange arbejdsgivere er små, ledede af frivillige bestyrelser og uden (adgang til) veludviklede HR-funktioner (eller faglige netværk/organisering).
Sektoren er af natur præget af sæsonudsving eller svingende arbejdstider, rejser, aftenarbejde, weekendarbejde osv. Her ligger ofte kort- eller langsigtede udfordringer for medarbejdernes familieliv.
Arbejdet har ofte karakter af midlertidighed, spidsbelastninger etc. Ansættelse sker ofte i kombination med beskæftigelse i andre sektorer.
Sektoren har mange unge beskæftigede, men opfattes på grund af kulturen og de særlige arbejdsforhold i mange tilfælde ikke som en ’ægte’ langsigtet karrierevej med muligheder for avancement eller personlig/faglig udvikling.
Mange arbejdsgivere opererer under økonomisk ustabile forhold eller har lav omsætning, hvilket vanskeliggør udvikling af robuste ansættelsesforhold.
Et kig på europæiske løsninger
Flere lande har over tid udviklet faglige organisationer og serviceorganisationer, der dels arbejder med at sikre bedre arbejdsforhold og struktureret dialog om overenskomster, dels arbejder med standarder og overenskomster for arbejdsmarkedsforholdene i sektoren i samspil med (organiserede) aktører i sektoren.
Enkelte europæiske lande har udviklet særlige HR-enheder i idrætssektoren for at hjælpe idrættens aktører med konkrete personalejuridiske eller administrative forhold og for at sikre bedre adgang til personlig udvikling, kombinationsstillinger og mere sammenhængende beskæftigelses- og ansættelsesforhold for medarbejdere i sektoren.
I Danmark er der kun tradition for en idrætsspecifik faglig organisering i enkelte dele af sektoren, eksempelvis professionel fodbold og håndbold eller ledende medarbejdere i idrætsfaciliteter.
Der er gennem årene opstået faglige organisationer i flere delsektorer, eksempelvis fitness, yoga, golfbaner, svømmebade, personlig trænere, eliteidrætsudøvere, spillerforeninger i fodbold og håndbold mm., men overordnet set er idrætssektoren i Danmark fragmenteret og præget af mange små og til tider overlappende aktører, hvilket også vanskeliggør en strategisk og struktureret dialog om fremtidens idrætssektor og dens udvikling og rolle i samfundet, herunder også om idrætten som beskæftigelsesområde og som fagligt område.
En sektor præget af deltidsbeskæftigelse
Et meget fremherskende træk i den danske (og europæiske) idrætssektor er en stort islæt af deltidsbeskæftigelse.
Særligt har sektoren mange unge ansatte i alderen 15-24 år i sportsklubber, idrætsfaciliteter og private centre mm. Ofte betragter de unge slet ikke idræt som en fremtidig karrievej, men i en tid med øget kamp om arbejdskraften og efterspørgsel på stærke faglige kompetencer, ville det være af stor strategisk betydning for idrætssektoren at kunne tilbyde ’talentfulde’ unge bedre veje til at gøre karriere inden for idrætten.
Hvis man opgør forholdet mellem antal beskæftigede og årsværk (37 timer/uge – 1924 timer/år), vil man se, at idrætssektoren har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 56,4 pct. – altså lidt mere end halv tid i gennemsnit.
Idrætssektorens ansættelsesgrad:
Idrætssektorens lønudgifter
Endnu et mål for idrætssektorens grad af professionalisering vil være at kigge på Danmarks Statistiks opgørelse over den gennemsnitlige lønsum.
Danmarks Statistik definerer den årlige lønsum på arbejdsstedsniveau som “summen af de ansattes A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og samlede bidrag til pensionsordninger. Desuden tillægges ATP-bidrag og værdien af frynsegoder. Refusioner fra kommunen til arbejdsgiveren for dennes udbetaling af barsels- og sygedagpenge fratrækkes.”
Her vil man – måske overraskende for nogle – se, at idrætsforeninger/organisationer og sportsklubber har en højere lønsum for de ansatte end den private sektor og idrætsfaciliteterne.
Forklaringen kan være, at det i første omgang ikke er muligt at skelne mellem ansatte i lokale foreninger, ansatte i idrætsorganisationer og ansatte i professionelle sportsklubber som FCK og Brøndby) i branchekategorien. Der er over 3.000 CVR-numre registreret som arbejdsgivere alene i kategorien sportsklubber (Branchekode 931200).
Når der desuden er meget lille forskel på omsætning og lønsum i drift af sportsanlæg og sportsklubber, kan det forklares med, at Danmarks Statistik opgør omsætning som ”Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der kommer fra firmaets primære drift.” Man må derfor formode, at offentlig støtte ikke indgår i omsætningstallet.
Idrætssektorens omsætning og lønsum:
Arbejdsvilkår og karrieremuligheder til debat
En væsentlig diskussion for fremtidens arbejdsmarked er arbejdsvilkår og HR-vilkår for det stigende antal ansatte på de mange mindre arbejdspladser i sektoren. Her er der god inspiration at hente fra udenlandske erfaringer.
Selv om den danske idrætssektor kulturelt og til dels i praksis er præget af frivillighed med ulønnet virke som en bærende værdi, er idrætssektoren altså – om den vil det eller ej – blevet en stor arbejdsgiver.
Danmarks Statistik opgør den samlede omsætning i idrætssektorens hovedbrancher til over 13,2 mia. kr. og lønsummen til over 8,3 mia. kr.
Idrætssektorens brændende platforme
I den gængse idrætsdebat betegnes fremtidens frivillighed og især mulighederne for at besætte ledelsesmæssige poster i bestyrelser og økonomifunktioner som en flaskehals.
Samtidig er der en stigende erkendelse af, at idrætssektorens kommercielle udvikling og stigende samfundsmæssige forventninger til idrætten i folkesundhed, social inklusion og aktivering af nye målgrupper fordrer nye kompetencer og mere arbejdskraft.
Andre sektorer end idrætten kigger ligeledes ind i rekrutteringsudfordringer. I de kommende 10 år falder rekrutteringsgrundlaget til det danske arbejdsmarked – og til idrætten – ganske drastisk. Der bliver ifølge befolkningsprognoserne 5 pct. færre 10-29-årige at kæmpe om for arbejdsgiverne. Til gengæld stiger antallet af seniorer over 70 år (overvejende uden for arbejdsmarkedet) efter prognoserne med mere end 18 pct.
Idrætssektoren skal altså tænke strategisk i forhold til fremtidens arbejdskraft, både i uddannelse, beskæftigelse og karriereveje. Frivillighed løser ikke alt - men det gør ansættelser heller ikke nødvendigvis. Og måske er der slet ingen kvalificeret arbejdskraft at finde…
Dialogmødet den 16. september inviterer til at tage hul på denne væsentlige debat.
Ambitionen er, at mødet skal føre til en fortsættelse af dialogen om fremtidens arbejdskraft og organiseringen af fremtidens arbejdsmarked i den danske idrætssektor.
Læs program for dialogmødet hos BK Skjold den 16. september 2026
Læs mere om European Association of Sports Employers (EASE)
Læs også idrætssektorens publikation ‘Den danske idrætssektor i tal’ for yderligere overblik over tal og tendenser i den danske idrætssektor (2023).
Coverfoto: Nelka, squarespace.com