Et jævnt og muntert idrætsliv på jord
Idrættens Analyseinstituts rapport ‘Danskernes motions- og sportsvaner 2024’ tager endnu engang pulsen på danskernes idrætsudøvelse. Selvorganiserede løbe- og vandreture fylder meget i idrætsdeltagelsen. Foto. Henrik H. Brandt
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Danskernes motions- og sportsvaner 2024: Idrættens Analyseinstitut har offentliggjort hovedtallene fra den seneste temperaturmåling af danskernes motions- og sportsvaner. Resultaterne viser en forbløffende stabilitet over tid. Flere bliver aktive på egen hånd, men vi har fortsat svært ved at få de mere udsatte grupper med på vognen.
Idrættens Analyseinstitut har gennemført Danskernes motions- og idrætsvaner som en repræsentativ undersøgelse siden 2007.
Dengang enedes idrættens hovedaktører om fælles definitioner og spørgsmål, som skal sikre en sammenlignelighed over tid. Undersøgelsen er derfor en af de mest troværdige temperaturmålinger på danskernes deltagelse i sport og motion over tid.
Rapporten viser et tidsbillede med grundlæggende stabilitet i idrætsdeltagelsen, men også en række områder i udvikling.
Rapporten har gennem årene været særdeles vigtig for at få aktørerne i idrætten til at tænke i livsfaser, målgrupper, potentialer og barrierer. Derfor bør rapporten være pligtlæsning for politikere og beslutningstagere både på lokalt og nationalt niveau. Der er masser af guldkorn at hente.
Nedenfor nogle nedslag i centrale udviklingstræk fra rapporten.
Danskernes idrætsvaner – flere går selv
Den helt store konklusion om idrættens udvikling på baggrund af de nye tal er, at danskernes motions- og sportsvaner er yderst stabile. 2020-tallene var påvirket af corona-nedlukninger og måske lidt skæve, men 2024-tallene ligner i forbløffende høj grad tallene fra 2011 og 2016.
En glædelig tendens er, at de selvorganiserede idrætsvaner med især vandreture, som tog ekstra fart under nedlukningen, har holdt ved efter corona, selv om de øvrige arenaer som foreningsidræt og privat er tilbage på det vante niveau.
Den private idrætsdeltagelse går umiddelbart kraftigt tilbage i forhold til 2020, men bag tallene gemmer sig primært kategorien ’andet’. Det klassiske medlemskab af fitnesscentre, yogastudier etc. er umiddelbart stabilt, selv om også andre indikatorer som lønsum, beskæftigelse etc. viser en privat sektor, der tog længere tid end foreningslivet om at komme sig efter corona (Læs særskilt artikel om fitness-sektoren).
Organiseringen af danskernes idræt 2007-2024. Kilde: Idrættens Analyseinstitut, Danskernes motions- og sportsvaner 2024 (+16 år)
Bevæg dig for livet bevægede ikke tallene
Da DIF og DGI lancerede deres storstilede Vision 25-50-75 i 2013 skete det med forventning om at gøre 50 pct af danskerne foreningsaktive og 75 pct. af danskerne idrætsaktive i 2025.
Baseline for Visionen, der senere skiftede navn til Bevæg dig for livet, var dengang 2011-tallene fra Danskernes motions- og sportsvaner. Det er derfor muligt at sætte et punktum for Bevæg dig for livets oprindelige vision.
Hvor langt nåede man?
Ingen steder…
Topfolk fra DIF og DGI har gentagne gange pointeret, at de to organisationer nu har lært hinanden meget bedre at kende. Tillykke med det! Idræt kan jo bare noget med at føre folk sammen…
Det har bare ikke en snus med danskernes idrætsdeltagelse at gøre.
Der er ikke sket bevægelse i daskernes idrætsdeltagelse i forhold til 2011-tallene, som var den oprindelige baseline for DIF/DGI’s vision 25-50-75. Kilde: Idrættens Analyseinstitut, Danskernes motions- og sportsvaner 2011 og 2024.
Børns idrætsvaner bevæger sig mod de voksnes
Børnenes deltagelse i idræt og motion er meget stabil over tid, men dykker man nærmere ned i de enkelte aktiviteter, tegner sig et billede af en bevægelse mod mere fitness/motionsorienterede aktiviteter, mens de klassiske sportsaktiviteter har tabt terræn over de seneste årtier, særligt hos de ældste børn.
Nedenfor nogle eksempler på tendenserne i nogle af de største børneaktiviteter.
Figuren viser udviklingen i antal udøvere (andel af befolkningen) af de forskellige idrætsaktiviteter over tid i aldersgruppen 7-15 år. Den grønne søjle viser udviklingen i pct. i andel af udøvere fra 2007-2024. Kilde: Idrættens Analyseinstitut, Danskernes motions- og sportsvaner 2024.
Polariseringen mellem aktiv og inaktiv er stigende
Der er nogle glædelige tendenser i 2024-rapporten i retning af flere piger med forældre af udenlandsk oprindelse i aktivitet samt let stigende deltagelse hos selv de mest udsatte grupper i samfundet.
Men helt overordnet er tendensen klar:
Uddannelse og beskæftigelse er fortsat en væsentlig indikator for idrætsdeltagelse med klar social slagside.
Samtidig viser tallene en tendens til, at de aktive (mindst én aktivitet/uge) bruger mere tid på at være sports- og motionsaktive end tidligere. Særligt de voksnes danskeres gennemsnitlige tidsforbrug på sport eller motion er steget ganske meget.
Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug blandt aktive, som dyrker mindst én idrætsaktivitet-. Kilde: Idrættens Analyseinstitut, Danskernes motions- og sportsvaner 2024.
Danskernes idrætsvaneundersøgelsesvaner er i opbrud
En sidste lidt ærgerlig tendens i rapporten er den støt dalende svarprocent på undersøgelser af Danskernes motions- og sportsvaner gennem tiden.
Svarprocenten betyder noget for repræsentativitet og sammenlignelighed over tid. Lav svarprocent vil måske have en tendens til at overvurdere idrætsdeltagelsen.
Mens svarprocenten falder, er antallet af undersøgelser af danskernes idrætsvaner til gengæld steget voldsomt de senere år. I praksis betyder det, at vi jonglerer mellem flere tal og data end tidligere, men undersøgelserne har også forskellige resultater og metoder, og så kan man jo bruge tiden på at diskutere, hvilke tal der er mest præcise.
Brug derfor tallene med omhu. Undersøgelsen er ikke tænkt som og ikke egnet som benchmark, men som inspiration til idrættens mange forskellige interessenter til at udvikle tiltag for at forbedre idrætsmiljøerne og idrætstilbuddene.
Læs også Idrættens Analyseinstituts artikel om Danskernes motions- og sportsvaner 2024: “Danskernes idrætsdeltagelse nærmer sig tidligere højder, men de sociale uligheder består.”