Hvem løber med markedet for bedre børneidræt?
Nye tilbud om alsidig træning og indlæring af vidt forskellige idrætslige færdigheder på tværs af idrætsgrene kan blive et nyt marked for idrætsfaciliteter, ‘multi-idrætsskoler’ eller lokale partnerskaber. Hvem forfølger potentialerne ved at skabe idrætstilbud, der kan supplere skolernes og foreningsidrættens tilbud i fremtidens danske idrætssektor?
Kommentar af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen
Har vi den optimale model for børneidræt i Danmark?
Eller betyder den danske tradition for frivillig foreningsidræt med en stærk opdeling i forskellige sportslige søjler, at vi som sektor er blevet lidt for blinde for alsidige idrætsfærdigheder som en grundlæggende kompetence, børn skal lære og tage med sig videre i livet?
Nedenfor finder du et bud på et fremtidigt supplerende ’marked’ for idræt for børn og unge, som kan give børnene en bedre idrætslig bagage med på rejsen og måske skabe forretningsmuligheder for idrætsudbydere og kvalificerede instruktører.
Spørgsmålet om børneidrættens ideelle organisering lyder muligvis kættersk i foreningslandet Danmark, men et forslag til fornyelse af børneidrætten skal ikke læses som et opgør med foreningsmodellen. I foreningsidrætten giver vi hinanden tid og opmærksomhed og tager (frivilligt) ansvar for hinanden i trygge lokale miljøer.
Forslaget til fornyelse skal læses som en opfordring til at kigge på nye muligheder og behov for at udvikle flere og supplerende tilbud om alsidig motorisk dannelse af børn og unge som forudsætning for at skabe bedre trivsel og livslang deltagelse og motivation for bevægelse.
De fleste er formentlig enige om, at alsidige motoriske færdigheder og mental robusthed fra børne- og ungdomsårene er en vigtig bagage på livets videre færd.
Hvis vi besluttede at indrette paletten af idrætstilbud til børn efter en målsætning om at uddanne mere bevægelsesparate børn og unge, ville vi supplere de nuværende tilbud som idræt i skolen og foreningsidræt i specifikke idrætsgrene med nye læringstilbud, der gik på tværs af både idrætsligt indhold, sportens logikker og alders- og kønsopdeling af børnene.
Vi ville skabe tilbud, der var løsrevet fra specialidrætternes medfødte bestræbelser på at få fat i ungerne så tidligt som muligt for at være sikre på at have ’materiale nok’ at arbejde med i de mere specialiserede ældre aldersgrupper.
Og vi ville løsrive tilbuddene fra ’sportslig præstationslogik’ og i stedet skabe børnemiljøer, hvor børn ud fra deres individuelle udviklingsstadium kunne lære nye færdigheder, eksperimentere og få et alsidigt ’kørekort’ til idrættens grundlæggende færdigheder og kompetencer.
Modellen for et barns ideelle ‘idrætsuge’ kunne se ud som på figuren nedenfor – naturligvis med muligheder for at tilpasse børnenes idrætsuge ud fra lokale eller individuelle omstændigheder:
Kan vi udvikle en ‘matrix’ (lilla) med supplerende og tværgående idrætstilbud, der over en periode kommer hele vejen rundt om grundlæggende motoriske færdigheder, skills mm.?
Det ’nye tilbud i ugeplanen’ ville være et skema, der hen over en periode gav børn og unge mulighed for at komme hele vejen rundt om bevægelses- og færdighedspaletten under kyndig pædagogisk/idrætsfaglig ledelse.
Det kunne ske i et miljø, der specifikt ikke går på strandhugst i foreningsidrætten, fordi det supplerende tilbud ikke er bundet op på konkurrencetilbud, men tværtimod fungerer et tværidrætsligt, supplerende tilbud uden præstationspres og mere på tværs af alder, køn og individuelt færdighedsniveau end de gængse foreningstilbud.
Hoppe, gribe, dykke, rulle, sprinte, sparke, opfatte, kampsvede, tumle, danse, sparke, kaste, klatre…. fortsæt selv paletten. Vi skal hele vejen rundt.
Hvem kan levere?
Idrætsforeninger er rent strukturelt ofte låst i en disciplinspecifik logik og en medlemsstruktur, der faktisk gør det rigtig svært i praksis at operere på tværs af vidt forskellige idrætsfærdigheder.
Man vil naturligvis kunne finde tværgående og alsidige foreningstilbud, f.eks. i gymnastik eller børneatletik, men alt andet lige bygger de fleste foreningstilbud for børn op til en mere disciplin/holdbaseret logik senere i børnenes opvækst.
Børn og unge skal naturligvis have mulighed for at fordybe sig i eller forfølge sportslige ambitioner efter eget valg. Derfor taler vi måske ikke om den mest ivrige gruppe af børn, der hænger på i foreningsidrætten og udvikler en disciplinspecifik identitet i teenageårene.
Det er alle de andre, vi taler om. Og det er i virkeligheden de fleste...
Nye, lokale tilbud om en mere alsidig idrætslig dannelse af børn og evt. unge kunne blive et interessant nyt ’forretningsområde’ for tværgående initiativer i regi af idrætsfaciliteter eller ’multi-idrætsskoler’ med kapacitet til at lægge et alsidigt ’skema’ hen over ugedagene og mulighed for at tilpasse aktiviteterne efter den forhåndenværende ledige kapacitet i morgentimerne, tidligt på eftermiddagen eller i weekenderne, hvor tilbuddene ikke konkurrerer med de klassiske aktiviteter i idrætsforeningerne. Træningen tilpasses rammerne og deltagerne - ikke omvendt.
I praksis vil idrætten lokalt ofte være organiseret således, at idrætsforeningerne med afsæt i folkeoplysningsloven er førstevælger til ledige timer i dagtimerne. Sådan skal det fortsat være, og derfor giver det god mening, at faciliteterne med mulighed for at disponere og planlægge efter ledige tider (udendørs eller indendørs) har et stort ansvar for at tilrettelægge de supplerende tværgående idrætstilbud.
I de supplerende idrætstilbud kunne børn – uanset deres daglige tilhørsforhold til lokale idrætsforeninger eller specifikke idrætsgrene – lære bredere færdigheder og i deres eget tempo tage ’kørekort’ til de idrætskompetencer, ethvert barn gerne skulle tage med på deres videre færd i livet.
Hvorfor?
Forskning har vist, at alsidige motoriske færdigheder og et lystbetonet forhold til idræt med selvtillid og oplevelsen af at mestre er vigtig for motivationen og for ’den idrætslige kapital’, som hen over et livsforløb giver den enkelte redskaberne til at opretholde en glæde ved idræt og bevægelse og fastholde en fysisk aktiv livsstil gennem livet.
Begreber som ‘sporting capital’ eller ‘physical literacy’ spiller veldokumenterede bolde ind på denne banehalvdel.
En udfordring ved at investere mere i bedre børneidræt er, at vi som samfund ikke kan aflæse gevinsten i form af styrket folkesundhed og mental sundhed før om mange år. Vi ved bare, at gevinsten vil være der på den lange bane. Derfor skal vi give børn og unge de bedst mulige forudsætninger med i bagagen.
En akut udfordring er samtidig den, at børn og unge i Danmark ganske enkelt har en alt for stillesiddende og bevægelsesmæssigt monoton hverdag. De rører sig ikke nok i forhold til de sundhedsmæssige anbefalinger, og fri leg og bevægelse er trængt i baggrunden af en stadigt mere ’organiseret’ hverdag for børnene.
Børn bevæger sig mindre og mindre med alderen. Her en oversigt over andelen af børn og unge, der bevæger sig med høj intensitet i 15 minutter mindst tre gange om ugen. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU
At en alsidig idrætslig udvikling også ville være godt for talentudvikling og fastholdelse i sporten, ved vi også godt, men hvis et alternativt børnetilbud skal fungere, skal tilbuddet i princippet løsrives fra den sportslige logik om, at børnene skal ‘udvikles’ til at blive til noget i deres idrætsgren.
Det er ikke de mest ivrige eller ‘talentfulde’ børn, vi skal sigte mest efter i idrætsskolerne. Det er alle de andre – med formålet at give det enkelte barn de bedst mulige færdigheder over hele bevægelsespaletten, uden at det er direkte koblet til progression i specifikke sportsgrene.
Sporten overlader man som hidtil til specialidrætternes aldersrelaterede træningskoncepter og turneringsstrukturer. En ny form for børneidræt skal ikke være i konkurrence med idrætsforeningernes tilbud, men være et supplement, hvor børnene både lærer alsidige motoriske færdigheder og lærer at begå sig i et miljø, hvor de træner sammen med andre aldersgrupper og på tværs af køn, og hvor udgangspunktet er den enkeltes læring og progression – uden at der er en forventning om, at færdighederne skal konverteres til sportslige resultater, kampe eller stævner.
Hvis vi tænker lidt langsigtet, ved vi, at de børn, som ikke er nervøse for at udfordre sig selv blandt andre – eller de børn, som er vant til at danne nye relationer på kryds og tværs af alder, køn og færdigheder, sandsynligvis også vil have nemmere ved at tackle udfordringerne i deres primære og mere specialiserede idrætsgrene i teenageårene. Teenagere skifter hyppigere hold eller arenaer i deres hverdag end børnene, hvilket øger risikoen for frafald.
Den danske idrætsmodel er i dag ganske søjleopdelt. En lille håndfuld idrætsgrene tager imod langt størsteparten af de idrætsaktive børn fra de tidlige børneår. Derefter falder de fleste børn fra disse idrætsgrene groft sagt fra igen gennem opvæksten. Et mindretal bliver hængende og specialiserer sig som unge i de store børneidrætter, mens atter andre prøver kræfter med nye idrætsgrene i de tidlige teenageår. Flere dropper helt ud af foreningsidrætten og ender i aktiviteter som fitness, gadeidræt eller løb – eller de forsvinder helt fra idræts- og motionsarenaerne.
Selv om alle taler alsidighed, betyder søjleopdelingen af foreningsidrætten, at de fleste børn i praksis bliver låst til helt konkrete idrætsgrene, træningstider og hold. Mulighederne for at øve bredere færdigheder under kyndig vejledning, for at selvtræne med mulighed for instruktørhjælp - eller for smage på andre idrætsgrene i lokalmiljøet er begrænsede af træningstider, medlemskrav, turneringsregler og opdeling af idrætsgrene.
Selv om få store foreningsidrætter har godt fat i de yngste ben, har mange foreningsidrætter stort frafald, og strukturen gør det svært at arbejde på tværs om en alsidig idrætsudvikling. Derfor er der et marked for tværgående motorisk dannelse af børn og unge. Kilde: DIF/DGI, CfR 2024
En indikator på, hvor der med fordel kan sættes ind leveres af den danske delrapport fra FIIBL som led i det globale monitoreringsprogram ‘Active Healthy Kids. I den seneste rapport fra 2022 score danske børn højt på deltagelse i organiseret idræt og aktiv transport (A), men meget lavt (D) på fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd:
Active Healthy Kids 2022. FIIBL’s danske rapport. Download hele rapporten på dette link.
Hvordan?
Der findes masser af inspiration for tværgående børneidrætstilbud at hente i både danske og internationale koncepter.
Det hollandske koncept ’Athletic Skills Model’ benyttes både i lærer- og pædagoguddannelser og i den organiserede idræt. Athletic Skills Model’ bygger med udgangspunkt i den enkeltes fysiske og motoriske udvikling på træning og indlæring i 10 grundlæggende bevægelsesfærdigheder, som tilsammen styrker koordination, fart, styrke, fleksibilitet og udholdenhed. Færdighederne er beskrevet i den nedenstående figur. Athletic Skills Model bygger på solid forskning. Det er kort fortalt bedre på den lange bane, hvis børn prøver forskellige idrætsgrene og bevægelsesformer - end at de specialiserer sig og dyrker ’seriøs’ sport for tidligt.
Flere danske kommuner er begyndt at arbejde med ’Athletic Skills Model’ i facilitetsudvikling og efteruddannelse af instruktører og lærere.
Princippet om grundlæggende færdigheder er i forhold til vand netop beskrevet af Liselotte Christensen og Maria Jæger i ’Grundbogen om Vandkompetencer’.
Princippet er det samme – blot i vand. Det handler om at give børnene en grundlæggende tryghed og fornemmelse af vand som forudsætning for videre læring, motivation, vandglæde og udfordring.
Man kan også hente inspiration hos Dansk Skoleidræt, der har samlet et omfattende inspirationsmateriale om bevægelse og motorisk udvikling/leg efter principperne:
Leg, leg, leg
Udfordring i et trygt fællesskab
Lad eleverne bestemme
Undgå konkurrence
Flere specialforbund og Team Danmark har ligeledes udviklet aldersrelaterede træningskoncepter. DBU har et formelt ’Børnesyn’, som vægter alsidige motoriske færdigheder for børn over de fodboldspecifikke færdigheder. I praksis er udfordringen bare, at det brede børnesyn kolliderer med specialidrætternes og eliteklubbernes appetit på også at vinde kampe eller spotte og udvikle talenter så tidligt som muligt. Den debat er særdeles nærværende i en idrætsgren som fodbold, men også i andre af de store foreningsbaserede børneidrætter.
Et sidste væsentligt aspekt er fordelene ved tilbud, som fremmer udendørs aktivitet og leg. En dansk/international forskergruppe udgav i 2025 en ‘2025 Position statement on active outdoor play’ i International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity. Erklæringen samler op på eksisterende viden og giver inspiration og vigtig baggrundsviden til udvikling af nye bevægelsestiltag for børn og unge.
Hvem skal skabe og organisere nye tilbud?
Først og fremmest forudsætter udviklingen af pædagogisk og idrætsfagligt stærke tværgående børnetilbud, at instruktørerne eller bevægelsespædagogerne (eller hvad vi nu kalder dem) har de faglige forudsætninger for at udvikle og implementere et stærkt og alsidigt lokalt tilbud uden et ’præstationsorienteret’ eller ’specialidrætsrettet’ sigte for enden af forløbet.
Man kan argumentere for, at gymnastikken som en af de største børneidrætter bygger på et sådant fundament, men ikke kun.. Et alsidigt børneidrætstilbud vil typisk involvere et bredere fokus end gymnastik – f.eks. boldspil, koordination, løb, vandkompetencer, fokus og koncentration, samarbejde osv.
Sammensætningen af et alsidigt børneidrætstilbud handler derfor ikke kun om den enkelte instruktørs færdigheder, men også om rent logistisk at sammensætte et bredt, alsidigt og fleksibelt ’ugeprogram’ ud fra de lokale muligheder – en børneidrætsskole, der tilpasser sig kapacitet i tid og lokaler og de instruktørmuligheder, der nu er tilgængelig.
Logisk set ville mange lokale idrætsfaciliteter, multisportsforeninger og skolefritidsordninger samt private idrætsudbydere mv. være godt positionerede til at udvikle og igangsætte tværgående og alsidige idrætstilbud som supplement til foreningsidrætterne.
Hafnia-Hallen og omgivelserne kunne være et eksempel på en lokalitet med både faciliteter og menneskelig kapacitet til at skabe et alsidigt idrætsligt idrætstilbud som supplement til de aktivitetsopdelte foreningsidrætter. Foto: Henrik H. Brandt
Man kan tænke tilbuddene som en palet af muligheder set hen over ugen – og som en logistisk mulighed for at udnytte ledige timer f.eks. tidlig morgen, tidlig eftermiddag eller weekend på børn og familiers præmisser.
Ved ikke at lægge tilbuddene ned i klassiske, aktivitetsopdelte folkeoplysende foreningsrammer, ville man undgå, at tilbuddene konkurrerede med de lokale idrætsforeningers rivalisering om medlemmerne, da man ville netop udvikle en neutral og supplerende platform på tværs af idrætterne.
Hvordan ville man tilrettelægge og finansiere alsidige børneidrætstilbud?
Et eksempel kunne være det private hollandske tilbud ’Monkey Moves’, der har fokus på de yngste børn og bygger på forskellige idrætsdiscipliner med udgangspunkt i principperne i ’Athletic Skills Model’. En supplerende app gør det muligt for børn og familier at træne færdigheder derhjemme uden for den organiserede træning. Samtidig har man udviklet en ’junglebog’, hvor børene kan samle ’mærker’, når de har prøvet forskellige øvelser eller fordybet sig i konkrete forløb.
Hvordan et lokalt tilbud med alsidige træningsmuligheder konkret skulle udformes, vil afhænge meget af den lokale kontekst. Pay&play, sæsonforløb, ugeplan med valgfri aktiviteter, camps… Vælg selv.
Kigger man på indikatorerne for børn og unges idrætsdeltagelse, motoriske færdigheder og tilknytning til idrætten kunne man hurtigt lægge en lokal skabelon for fornyelse og supplerende tilbud ned over de allerede kendte tilbud og rammer i lokalområdet.
Hvad tænker du?
Hvordan ser det perfekte tværgående børneidrætstilbud i fremtiden?
Har vi allerede opfundet konceptet i praksis i nogle af landets idrætsmiljøer?
Hvilke barrierer forhindrer os i at komme i gang?
Læs mere:
Børns bevægelse halter langt efter målet
Den lige vej til bedre bevægelse er snørklet
Sporting capital som en vej til flere idrætsaktive og bedre idrætsmiljøer
Et højt plask for en ny tilgang til læring i vandet
Status på danskernes kropslige dannelse (notat fra Idan, 2025)
Active Healthy Kids. Dansk rapport (FIIBL 2022)
Meld dig ind i debatten:
Kom gerne med kommentarer eller konkrete cases, hvis du finder denne kommentar relevant (henrik.brandt@idraetsplatformen.dk). Tag også fat i mig, hvis du vil foreslå konkrete cases på alsidige børneidrætsmiljøer til Konferencen på Idrættens Branchedage den 2.-3. november 2026.
Resume:
Hvis man tager:
Anbefalinger om grundlæggende idrætslig dannelse i motoriske grundfærdigheder, vandkompetencer mm. for børn.
De faktiske tal om børns og unges deltagelse i idræt og fysisk aktivitet.
De eksisterende lokale tilbud i skolen, aktiv transport, fri leg og foreningsidræt.
Ledige tider (morgen, tidlig eftermiddag, ferier, weekend osv.) og behov/potentiale for supplerende, tværgående og alsidige idrætstilbud for børn med afsæt i en lærende og præstationsfri tilgang…
.. Så har man et fundament for at gå i gang med at ’designe’ nye lokale idrætslige tilbud til børn og unge som supplement til den eksisterende palet af tilbud i skoler og idrætsforeninger:
Vi skal skabe tilbud, der gerne må blande børn lidt mere end normalt på tværs af alder, køn og færdighedsniveau (børn får brug for at kunne trives både i det nære fællesskab ’på holdet’ og det lidt større fællesskab ’i lokalmiljøet’, når de bliver ældre).
Vi skal tage afsæt i den enkeltes aktuelle udviklingsstadium og læringskurve. Vi skal altså kunne håndtere ‘differentieret undervisning’.
Vi sætter ’talentudvikling’, specialidrætter, kamp om medlemmer, kampe, stævner og turneringer osv. uden for døren. Den del ligger fint i foreningsidrætten. Vores tilbud er et tværgående supplement om idrætslig læring uden pres.
Vi skal i den praktiske tilrettelæggelse kunne navigere i og udnytte ledige tider og lokale muligheder på tværs af idrætter, idrætsudbydere, fysiske rammer etc. Derfor giver det god mening, at aktiviteten er forankret som en tværgående ‘børneidrætsskole’ i et idrætscenter el.lign. Træningen tilpasser sig de forhåndenværende fysiske muligheder).
Vi skal finde/udvikle instruktører, bevægelsespædagoger el.lign., der ved, hvad de laver, og som har fokus på alle børn uanset idrætsligt niveau.
Vi skal udvikle en organisation af tilbuddet, der kan håndtere logistikken for en ugeplan, der over en vis periode kommer hele vejen rundt.
Dette er et bud på en ny supplerende organisering af ’børneidrætsskoler’ el.lign., der kan gå på tværs og supplere paletten af eksisterende tilbud og måske skabe helt nye markedsmuligheder for idrætsfaciliteter, multisportsklubber, private udbydere eller instruktører?
Følg med i IdrætsPlatformens gratis nyhedsbrev ‘Nyt fra idrætssektoren’. Skriv dig op som modtager og læs tidligere udgaver på dette link.
