Idrættens jobvækst fortsætter
Over 30.000 personer havde i gennemsnit beskæftigelse i den danske idrætssektor i 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Stadig flere danskere finder beskæftigelse i idrætssektoren, men fitness-sektoren halter stadig efter corona-tiden. Hvis man dykker nærmere ned i tallene, finder man en række strukturelle udfordringer og særlige kendetegn i sektoren, som kalder på grundig omtanke i de kommende år.
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen
Lad os begynde med den gode historie om en idrætssektor i vækst: De seneste beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser en idrætssektor i positiv vækst som beskæftigelsesområde, hvilket alt andet lige indikerer, at idrætten som helhed er i trivsel med appel til stadigt flere danskere.
Antallet af beskæftigede i hovedsektorerne i den danske idrætssektor passerede 30.000 personer i gennemsnit i 2025, hvilket omregnet til årsværk giver 17.075 fuldtidsbeskæftigede i idrætsfaciliteter, sportsklubber, fitness-sektoren og andre sportsaktiviteter.
Hvis man kigger nærmere ned i delsektorerne i idrætten, afslører tallene, at de forskellige delsektorer for tiden udvikler sig i forskellig retning.
Den private sektor med fitness-sektoren som største arbejdsgiver har tabt pusten siden corona og er i en lille tilbagegang som beskæftigelsesområde. Heroverfor står sportsklubberne, som har haft en vækst på næsten 25 pct. siden det mørkeste corona-år 2020 og på næsten 40 pct. siden de første tilgængelige tal i statistikken fra 2015.
Sportsklubber og drift af sportsfaciliteter driver jobvæksten i den danske idrætssektor, mens fitness-sektoren er stagneret siden corona-krisen. Kilde: Danmark Statistik.
Fitness-sektoren kigger for tiden ind i moms på privat undervisning efter nytår, hvilket lægger yderligere pres på især den mindre underskov af yoga, personlig træning, crossfit osv. Der er næppe tvivl om, at momssagen kommer på et stærkt uheldigt tidspunkt for den private sektor, der i forvejen har haft sværest ved at komme sig efter corona-nedlukningerne i 2020 og 2021.
Anderledes livligt går det til i sportsklubberne. Til gengæld kræver det dybere analyser at undersøge, om væksten skyldes flere professionelle udøvere i de senere år, flere ansatte i landsdækkende idrætsorganisationer eller forbund - eller en tiltagende professionalisering med flere ansatte i de helt lokale idrætsforeninger.
Figuren viser udviklingen i beskæftigelsen i idrættens delsektorer hhv. i perioden 2015-2024 og i perioden 2020-2024. Som det fremgår, har fitness-sektoren haft det svært siden corona-året 2020. Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Uanset historien bag tallene, er der ingen tvivl om, at vi herhjemme skal vænne os til, at den såkaldt frivillige sektor i idrætten langt fra kun er båret af frivillige. Sektoren er ved at blive en stor arbejdsgiver.
Mange deltidsansatte i idrætten
Et andet overordnet karaktertræk ved idrætssektorens beskæftigelsestal er det forhold, at idrætssektoren trods et stigende andel beskæftigede medarbejdere fortsat i høj grad består af deltidsansat arbejdskraft.
Gør man den gennemsnitlige ’ansættelsesgrad’ op, vil man se, at sektorens medarbejdere i gennemsnit er ansat i 55 pct. stillinger – altså godt og vel på halv tid.
Det giver god mening i en sektor med sæsonudsving, store elementer af frivillighed og behov for løst tilknyttede instruktører til fritidsaktiviteter ller for fleksibelt servicepersonale i faciliteterne, men det rejser samtidig en række spørgsmål om idrætten som karrierevej og om idrættens evne til at fastholde og udvikle kvalificeret arbejdskraft eller skabe attraktive beskæftigelsesmuligheder på længere sigt.
Figuren viser den gennemsnitlige ansættelsesgrad (i pct. af fuldtid) i idrætssektorens delsektorer i 2024. Kilde: Beregning på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Hvis idrætten i de kommende år skal byde mere ind på folkesundhed, ulighed i idrætsdeltagelsen, lokale vækststrategier etc., bliver det altafgørende med adgang til kvalificeret arbejdskraft og dermed et attraktivt arbejdsmarked i idrætten.
Er idræt et rigtigt job?
Dykker man ned i aldersfordelingen, vil man netop se, at mange unge mennesker har idræt som et studiejob eller fritidsjob, men de opfatter tydeligvis ikke i alle tilfælde et job i idrætten som et ’rigtigt’ job, man skal leve af eller vokse yderligere i.
I et fremtidigt arbejdsmarked med stigende rift om talenterne og arbejdskraften, er dette ikke nødvendigvis nogen ønskeposition for idrætten. Så sent som den 9. december var DIF og Team Danmark ude med en fælles melding om, at trænerfaget skal løftes.
Et kig på aldersprofilernes ’ansættelsesgrad’ i idrætten viser meget godt, at de færreste unge medarbejdere i idrætten bliver hængende i mere permanente jobpositioner, når de bliver ældre.
Hele 46 pct. af idrætssektorens arbejdsstyrke er i alderen 15-24 år, men dette alderssegment har blot en ansættelsesgrad på 32 pct. af fuldtid i gennemsnit. Beskæftigede i de ældre aldersgrupper har ansættelsesforhold, som ligger langt tættere på fuldtid, men til gengæld er der færre personer i beskæftigelse i disse aldersgrupper.
Figuren viser aldersgruppernes andel af den samlede arbejdsstyrke i idrætten samt den gennemsnitlige ansættelsesgrad (arbejdstid i pct. af fuld tid) i aldersgrupperne. Kilde: Beregning på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
IdrætsPlatformens rolle
IdrætsPlatformen Danmark har til formål at fremme kompetenceudvikling, netværkssamarbejder og strategisk udvikling af og for den brede idrætssektor i Danmark. I det nye år vil vi både i analyse og konkrete tiltag og i samarbejde med forskellige partnere arbejde for at få sat et stærkere strategisk fokus på idrætssektoren som arbejdsmarked og på fremtidens behov for kompetenceudvikling og uddannelse i den brede danske idrætssektor.
Kontakt os, hvis du har interesse i at høre mere om initiativerne. henrik.brandt@idraetsplatformen.dk