Ses vi til Idrætsmødet?

Idrætsmødet i Aalborg samler over 1.000 deltagere fra den danske idrætssektor i dagene 29.-30. april 2025. Tilmelding er fortsat mulig. Foto: Idrætsmødet.

Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

Ses vi til Idrætsmødet i Aalborg den 29.-30. april 2025?

Når Idrætsmødet i Aalborg de kommende dage samler ca. 1.100 idrætsledere og forvaltere til konference og ca. 200 trænere til trænertræf i Aalborg Kultur & Kongres Center, vil IdrætsPlatformen naturligvis også være engageret deltager.

Med 125 halvlege på Konferenceprogrammet, kan man umuligt nå at deltage i det hele, men måske får man mulighed for at kigge ind i de syv sessioner, som IdrætsPlatformen er repræsenteret i løbet af de to spændende konferencedage.

Hovedbudskabet fra IdrætsPlatformen er som altid, at den brede danske idrætssektor vinder ved bredere interessentinddragelse og bedre samarbejde på tværs.

Vi vil komme med friske og konstruktive indspark - og også nye data - i forhold til idrætssektorens organisering, kompetenceudvikling, arbejdsstyrke, facilitetsudvikling og andre af de væsentlige knapper, vi har brug for at dreje på.



Nedenfor finder du links til information og program for de sessioner, IdrætsPlatformen er repræsenteret i:

Tirsdag 29.april kl. 12.20-13.15:
Kompetenceudvikling af fremtidens ledere og medarbejdere på facilitetsområdet - Hvordan ser fremtiden ud?

Tirsdag 29.april kl. 15.30-16.25:
Idrætten som rollemodel - Værdier & vaner til debat

Onsdag 30.april kl.9.00-9.45
Keynote med fokus på fremtidens idrætsstrategi for de unge

Onsdag 30.april kl. 11.10-12.05
Ansættelser i foreningerne - Udbredelse, udvikling og udfordringer

Onsdag 30.april kl.12.20-13.15
Folkeoplysningsloven – hvordan fortolker du den?

Onsdag 30.april kl.14.15-15.15
Den nye sundhedslov - fokus forebyggelse - kommunal debat

Først og fremmest ser vi frem til at netværke og hente ny inspiration og viden.

Tag med på busturen
Idrætsmødet tyvstarter allerede mandag den 28. april kl. 16.30-20.30 med en bustur til facilitets- og foreningsudvikling forskellige steder i Aalborg Kommune med Fritid- og Landdistriktschef Erik Kristensen og chef for Folkeoplysning og Projekter Anders Kromann som lokalkendte guides. Jeg kan kun anbefale den bløde start på Idrætsmødet. Aalborg Kommune har meget godt at byde på.

Find hele programmet på Idrætsmødets hjemmeside. Tilmelding til Idrætsmødet er fortsat mulig på dette link.

Previous
Previous

Idrættens udsatte kamp mod udsathed

Next
Next

Tiden er inde til at udvide den idrætspolitiske værktøjskasse