Ægte udfordringer med kunstigt græs
Danske fodboldledere er stærkt engagerede i fremtidens kunstgræsbaner, fordi banetypen efterhånden er afgørende for fodboldklubbernes tilbud året rundt. Her besøg på forskningsbanen Silkeborgbanen på DBU Jyllands seminar den 1. oktober. Foto: Henrik H. Brandt
Hvordan er status på kunstgræsdebatten i Danmark med seks år tilbage, til EU-reglerne endegyldigt forbyder markedsføring og salg af infill af gummigranulat til de ca. 400 kunstgræsbaner (+ mindre baner) i Danmark?
Af Henrik H. Brandt, journalist og daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark
Man blev både klogere og ikke klogere, da DBU Jyllands Samfundsudvalg den 1. oktober indbød til et seminar for fodboldklubber i Silkeborg, hvor kommunen efter et par baners udflugt til kunstgræsbaner med infill af sand er på vej tilbage til baner med infill af gummigranulat.
Når Silkeborg Kommune kører videre i sporet med kunstgræsbaner med såkaldt polymerisk infill trods de klare miljøsignaler fra EU, skyldes det dels banernes stabile spillemæssige og driftsmæssige egenskaber, dels det forhold, at ’forskningsbanen’, Silkeborg-banen, på det meget benyttede anlæg ved JYSK Park har dokumenteret en endog meget lav udsivning/tab af granulat til arealer uden for banen ved de rette foranstaltninger.
En samvittighedsfuld drift og de nødvendige foranstaltninger med ret høje ’granulatspær’ rundt om banen, brede indgangssluser og omhyggelighed med både medbragte rekvisitter og de maskiner, som børster og plejer banen, kan reducere spredning af infill og dermed mikroplast til naturen til nærmest ingenting, anslået i Silkeborg-projektet ca. 1,5 kg/år.
Oversigt over tiltag til at reducere granulatudslip på Silkeborg-banen. Illustrationen. Silkeborgbanen.dk
Man skal dog være opmærksom på, at kommunen i Silkeborg står for anlæg og drift af banerne, hvilket langt fra er tilfældet for alle baner.
Ifølge idræts- og fritidskonsulent Anders Helledi bruger kommunen ca. 300.000 kr. om året på drift af en kunstgræsbane, hvilket er mere end dobbelt så meget som en god kampbane på græs og 3-4 gange mere end en træningsbane med græsunderlag. Til gengæld er anvendelsestiden og spilbarheden året rundt naturligvis langt højere på kunstgræs.
Igen skal man være opmærksom på, at kunstgræsbaner, som benyttes af skoler eller til selvorganiseret leg/bold, ikke har samme mulighed for at styre brugernes ’disciplin’ i forhold til spredning af infill som en mere organiseret eller kommunalt styret bane.
Jagten på alternative banetyper
Den ene mulighed for kommunerne er altså at udskyde beslutningen om at ”gå fra gummigranulaten”. Selve banerne bliver ikke forbudt fra 2031, selv om salg af gummigranulat gør, og man kan derfor købe ind til et begrænset lager af mikroplast. Med den rette pleje af banerne, kan man benytte kunstgræsbaner med gummigranulat som infill i mange år endnu uden det store behov for at tilføre ekstra granulat.
Vælger man den vej, vælger man dog at se bort fra ’ånden og hensigten’ i EU-kommissionens bestræbelser på helt at udfase tilført mikroplast til en række produkter, og man er med til at forsinke tilvejebringelsen af det nødvendige erfaringsgrundlag om andre banetyper.
I mange kommuner eller lokalmiljøer er anlæg af baner med infill af gummigranulat ikke længere politisk gangbar.
Når man kigger rundt på fodboldlederne på sådan et seminar, skal man ikke være i tvivl om, at adgang til kunstgræsbaner efterhånden er en afgørende forudsætning for klubbernes sportslige tilbud og mulighed for at holde på/tiltrække medlemmer.
For kommunerne er kunstgræs til fodbold samtidig en mulighed for at bruge de ofte pressede indendørs tider i hallerne i vinterperioden til andre idrætsgrene end fodbold.
Men hvad er mulighederne, hvis man gerne vil gå fra granulaten?
Lige nu er det især baner med infill af kork, der dominerer dagsordenen hos kommuner/klubber, der vil bevare en god kvalitet i spilbarheden på banerne og samtidig rette ind efter EU-direktiverne. Kork er dog langtfra uproblematisk.
DBU-seminaret med ekspertoplæg fra blandt rådgiveren Carsten Sigvert fra WSP tydeliggjorde, at kork er en begrænset ressource. Der er slet ikke råmateriale nok med den fornødne kvalitet til alle verdens kunstgræsbaner.
Kork kræver samtidig endnu mere omhyggelig banedrift end baner med gummigranulat. Ellers risikerer man ganske enkelt at korken forsvinder eller samler sig i bestemte områder af anlægget ved stærke regnskyl eller storm. Kork forvitrer hurtigere, optager frost, bliver hårdt og glat på vinterdage, men har på mange af årets dage spillemæssige genskaber på linje med de bedste baner med gummigranulat.
Skal man konkludere kort på baner med kork-infill, kræver de både ressourcer til kork af ordentlig kvalitet og ikke mindst ressourcer til en meget omhyggelig drift. Hvis banerne bruges meget til selvorganiseret fodbold/leg eller skolebrug, skal man tænke sig grundigt om, før man vælger infill af kork.
Københavns Kommune har netop indviet 27.000 kvm kunstgræsbaner med infill af kork til Boldklubben Hekla på Amager. Foto: Tobias Voss Illum, Københavns Kommune
Der eksperimenteres flittigt med andre former for infill, men hverken Silkeborg Kommune, DBU eller eksperterne vil p.t. lægge hovedet på blokken og hævde, at de har fundet den gyldne løsning.
Samtidig står det klart, at valget af infill ikke er eneste udfordring. Man skal se valg af infill/nonfill i kombination med selve græstæppet i kombinationen med den underliggende e-layer/schockpad og hele jordarbejdet og banernes levetid og evt. genanvendelse.
Efterhånden har mange danske kommuner, inklusive Silkeborg, erfaringer med baner med infill af sand. Udfordringen her har vist sig at være lavere holdbarhed og ringere spilbarhed/spilleoplevelse – især under kolde vinterforhold.
Betyder det, at man skal opgive baner med infill af sand? Ikke nødvendigvis. Banerne er relativt nemme at vedligeholde, og de vil i mange tilfælde være fine til skolebrug, børnefodbold på små baner eller mere begrænset brug i breddeklubber med mindre belastning på banerne. Adgang til en bane med infill af sand er en bedre mulighed for helårsfodbold end alternativet, græs eller grusbaner. Udfordringen i Danmark er måske i virkeligheden, at vi har vænnet os til bedre kunstgræsbaner, så overgang til baner med infill af sand vil for mange fodboldspillere opleves som et tilbageskridt.
Nonfill er stadig en mulig joker
Endelig voterer juryen stadig om baner helt uden infill, såkaldt nonfill. banetypen begyndre langsomt at vinde indpas i Danmark.
Der er enkelte eksempler på sådanne baneanlæg i Danmark, som fungerer fint, og der er flere gode og mere velafprøvede eksempler med gode referencer i vore nabolande. Men der er også eksempler på nonfill-baner i Danmark, hvor brugertilfredsheden er lavere, og hvor banerne opleves som glatte eller med ustabile i forhold til boldens bane på græsset. Kvaliteten på de udbudte baner er med andre ord forskellig. Nonfill er ikke bare nonfill.
Først og fremmest er erfaringsgrundlaget med længere tids drift af nonfill-banerne fortsat ret beskedent. Derfor vil kommuner/klubber, som vælger nonfill, være i en rolle, hvor de ’tager en for holdet’ i jagten på alternativer til banerne med kork eller gummigranulat.
Selve græstæppet på nonfillbaner er tættere vævet og derfor typisk dyrere i anlæg end andre kunstgræstyper, men her skal man være opmærksom på, at selve græstæppet kun er en mindre del af en samlet kunstgræsøkonomi. Banens økonomi skal ses i et sammenhængende livsforløb over 10-20-30 år.
Kunstgræsbaner er mere end græstæppet
Således oplyste – eller fortsat rådvilde – giver det måske god mening at minde om en række væsentlige detaljer, som den hede debat om og fokus på selve kunstgræstæpperne ofte overser:
Når det går galt med kunstgræsbaner – og det gør det fra tid til anden – er udfordringerne sjældent kun selve græstæppet. Udfordringer med jordarbejde/dræning, evalg af -layer/shockpad, ustabile lysmaster eller lys- eller støjforurening fra baner, der benyttes langt mere og langt senere på døgnet end typiske græsbaner, kan volde mere bøvl og hovedbrud for klubber og kommuner end selve græstæppet. Rædselskataloget over baner med drænings- eller lysproblemer er voksende.
Samtidig står det helt klart, at selve vedligeholdelsesarbejdet, som kommunernes eller klubbernes egne (måske frivillige) groundsmen udfører på banerne inklusive de benyttede maskiner og vedligeholdelsesmetoder, er ekstremt afgørende både for spiloplevelsen, den miljømæssige bæredygtighed og holdbarheden. Skal man diskutere kunstgræsbaner i den kommende kommunale valgkamp, skal diskussionen måske snarere gå på kommunens egen drift eller på kommunernes tilskudsøkonomi/krav til klubberne omkring kunstgræsbanerne og deres drift end på selve banetæppet. Kommunerne må nok indstille sig på at investere flere penge i banerne og deres drift og evt. tage en større del af risikoen for de lokale fodboldklubber, der afprøver nye veje
En sidste læring fra kunstgræsseminaret handler om selve kompleksiteten. Der findes rigtig mange kvaliteter af græs og infill. Gummigranulat er ikke bare gummigranulat, nonfill er ikke bare nonfill, kunstgræs er ikke bare græs – langt fra. Hvis man som kommune eller klubbygherre indleder sit arbejde med at etablere en kunstgræsbane med at spare på materialevalget eller ikke tænker banens anvendelse godt nok igennem og dermed ikke får defineret materialevalget godt nok, begår man potentielt en meget stor fejl.
Rækker økonomien ikke til en hel bane, er det måske i mange tilfælde bedre at starte med en halv bane af ordentlig kvalitet, som kan sikre et godt træningsmiljø i fodboldklubben året rundt?
Klubbernes daglige miljø og mulighed for at træne året rundt er trods alt den vigtigste gevinst ved anlæg af kunstgræsbaner.
Mød flere af kunstgræsleverandørerne på Messen på Idrættens Branchedage i Vejen den 13. november 2025. Hør også mere om DBU’s planer om at etablere Hele Danmarks Klubhus med ni regionale og et nationalt kraftcenter på Konferencen den 11. november. Læs mere om Danmarks største faglige sammenkomst for idrætsfaciliteter, kommuner, idrætsudbydere og idrætsorganisationer på Idrættens Branchedages hjemmeside.
IFFD holder temadag om kunstgræsbaner i Gladsaxe den 23. oktober 2025. Læs mere om program og tilmelding hos IFFD.
