Invitation: Opfølgning på Community Sport of the Future
Deltag i et kort online-møde, hvor vi i fællesskab drøfter ideer og tanker efter konferencen ’Community Sport of the Future’ den 18. maj i Hafnia-Hallen i København, hvor vi fik masser af inspiration fra stærke internationale oplægsholdere og eksempler.
Webinar. Mandag den 1. juni 2026 kl. 09.00-10.00.
Deltagelse er gratis.
Tilmelding kan ske på dette link.
Du kender det sikkert. Man går hjem fra en god konference med hovedet fuldt af tanker og ideer, men snart efter bliver man indhentet af bunkerne og hverdagens realiteter. Derfor fik man måske ikke efter fortjeneste fulgt op på ideer, mulige partnerskaber, initiativer eller viden, man fik med sig hjem.
Vi lover, at konferencen Community Sport of the Future I Hafnia-Hallen den 18. maj 2026 indeholder masser af vitaminer til fremtidige initiativer, men vitaminpiller virker kun, hvis man husker at tage dem. Derfor har IdrætsPlatformen programsat et opfølgende, uformelt onlinemøde for konferencens deltagere og IdrætsPlatformens medlemmer, hvor vi sammen kan fordøje tanker, ideer og mulige fremtidige samarbejder.
Formålet er:
At samle op på indtryk og tanker efter de internationale oplæg. Hvor kunne vi få inspiration til at forbedre os i det miljø, vi arbejder i til daglig?
At drøfte ideer om konkrete samarbejder eller initiativer på tværs af sektoren, som blev affødt af konferencen. Det kan være både på kort sigt eller på længere sigt.
Læs praktisk info og program for konferencen Community Sport of the Future.
Læs optakt til konferencen med opsamling på dagens temaer.